
Teis Markfoged
U/19 vandt 2-0 mod Wolfsburg i testkamp
Brøndby IF\'s U/19-hold vandt lørdag med 2-0 over Wolfsburg i en træningskamp. Marinus Larsen og Magnus Ravn stod for de blå/gule scoringer.

Brøndbys U/19-hold har i den seneste uge, sammen med U/17, været på træningslejr i Tønder. Lørdag spillede de ældste talenter en træningskamp mod Wolfsburg og endte med at vinde 2-0 på mål af Marinus Løvgren Larsen og Magnus Ravn. Det var en god test, fortæller sidstnævnte målscorer:
- Vi spillede rigtig fint i forhold til at det er en ny gruppe med tre forskellige årgange og at vi lige skal lære at spille sammen. Vi spiller mod et godt hold og jeg tror ikke de har en eneste chance, så det synes jeg var en succes, siger Magnus Ravn, der scorede kort efter at være kommet på banen, da han gik i pres på en Wolfsburg-forsvarer, som lavede en fejl, hvorefter Ravn var sikkerheden selv.
U/19-holdet har fået ny cheftræner i form af Christian Sørensen, der er kommet til klubben fra Lyngby. Også han tager positive elementer med fra træningslejren og testkampen.
- Det er højt prioriteret i Masterclass, at vi kommer ud og drager erfaringer med forskellige fodboldkulturer og fremfor alt tester vores spillere på internationalt niveau. Testkampen mod Wolfsburg gav gode erfaringer i begge dele, med en kamp som både fysisk og tempomæssigt blev afviklet i høj intensitet. Vi leverede en god præstation og kunne vigtigst af alt notere fremgang i de dele af spillet, som vi har tillagt stort fokus i løbet af opstarten - dog med fortsat stor plads til forbedring. Vi ser frem til at komme tilbage på banerne i Brøndby og arbejde hurtigt videre, siger han til 3point.dk.
Brøndby indleder den nye U/19-sæson den 16. august på udebane mod Esbjerg.