3POINT
Brøndby U19

Teis Markfoged

Nyheder21. jan. 2024

U/19: Ti dyre minutter for Brøndby

Brøndby IF U/19 tabte søndag 2-1 til AIK og missede dermed chancen for at vinde Christian Eriksen Cup.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen21. jan. 2024

Brøndby IF U/19 stod med gode kort på hånden inden den sidste kamp ved Christian Eriksen Cup i Odense. Her skulle de blå/gule møde svenske AIK og med en sejr kunne de sikre sig førstepladsen i turneringen.

Cheftræner Menno van Dam stillede med følgende hold fra start i kampen:

Noah Sømmergaard
Waldemar Bjergfelt - Oliver Sejer - Philip Søndergaard - Lukas Larsen
Mathias Jensen
André Escobar - Mathias Werther
Bertram Kvist
Jacob Ambæk - Jonathan Agyekum

Meget forløb efter planen for Brøndby IF, men ti minutter til sidst i kampen blev dyre for Brøndby-drengene. De endte med at tabe 2-1 til AIK og dermed endte de på tredjepladsen i turneringen. Cheftræner Menno van Dam forklarer om kampen og udfaldet:

- Vi spillede mod et hold, som hurtigt bringer bolden bag linjen, og som var fysisk meget stærke. I første halvleg manglede vi lidt kvalitet, når vi spillede i den høje intensitet, for der kommer man i mange omstillinger og det er hårdt at spille.

- I anden halvleg genvandt vi kontrollen og pressede langt mere aggressivt. Vi fik også scoret og kom foran på et mål af Bertram Kvist. Derefter kunne vi have scoret til 2-0, men det gjorde vi desværre ikke.

- I de sidste ti minutter scorede de to gange på standardsituationer, og det er noget, vi virkelig skal arbejde på. Hav hovedet i kampen hele vejen igennem. Spil situationerne og tag ansvar. Vi var ti minutter fra at vinde turneringen, men endte som nummer tre, slutter hollænderen.

 

Mest kommenterede nyheder