
Teis Markfoged
U/19: Singh og Kvistgaarden nettede forgæves mod AaB
Jagvir Singh og Mathias Kvistgaarden kom begge på tavlen, men det var ikke nok til point mod AaB lørdag eftermiddag.

Brøndby IFs U/19-hold var lørdag en tur i Aalborg. De skulle forsøge at følge op på 4-2-sejren over SønderjyskE og cheftræner Christian Sørensen havde valgt følgende startopstilling til kampen:
Tobias Juul
Hjalte Andersen (U/17) - Cornelius Allen - Jospeh Mwamba - Magnus Ravn
Marinus Løvgren Larsen - Andreas Pyndt Andersen (U/20) - Louis Christoffersen
Oliver Rytter - Jagvir Singh (U/20) - Christian Friedrich
AaB kom tidligt foran i kampen. Efter bare tre minutter scorede Oliver Børsting, men Brøndby fik svaret hurtigt igen på det tidlige føringsmål til hjemmeholdet. De blå/gule fik tilkendt et straffespark, som Jagvir Singh eksekverede til 1-1. Det var også stillingen ved pausen.
Mathias Kvistgaarden startede på bænken i opgøret, sandsynligvis fordi han spillede pokalfodbold torsdag aften, men angriberen blev skiftet ind fra anden halvlegs start. Fra banen kunne han se AaB bringe sig på 2-1 få minutter efter pausen og med lidt mere end et kvarter tilbage af kampen blev det 3-1 til AaB.
Kort efter fik Kvistgaarden reduceret, men det var ikke nok til at få point med hjem fra Aalborg denne gang. AaB vandt 3-2.
- I første halvleg spiller vi fint. Vi får skabt et par chancer, hvilket AaB også gør. Vi får ikke helt dæmmet af for deres chancer, lyder det fra målscorer Jagvir Singh.
- I anden halvleg var det virkelig skidt. Vi spiller nok den dårligste kamp på bolden med rigtig mange personlige fejl. Vi fik ikke sat fem sammenhængende pasninger.
KAMPEN I TAL:
AaB U/19 - Brøndby IF U/19, 3-2 (1-1)
3. minut: 1-0; Oliver Børsting
8. minut: 1-1; Jagvir Singh (str.)
46. minut: Oliver Rytter UD / Mathias Kvistgaarden IND
47. minut: 2-1; Marcus Serup Hannebo
59. minut: Louis Christoffersen UD / Laurids Brandt Andersen IND
67. minut: Magnus Ravn UD / Matin Saleh IND
78. minut: 3-1; Oliver Børsting
81. minut: 3-2; Mathias Kvistgaarden
89. minut: Gult kort til Matin Saleh
Brøndby ligger nummer 8 i U/19 Ligaen, som rummer 14 hold.