Teis Markfoged
U/19: Marinus Larsen-hattrick i Brøndbys storsejr
Marinus Løvgren Larsen scorede hattrick for Brøndby U/19, da de lørdag eftermiddag besejrede Silkeborg med 4-0.

Brøndbys U/19-hold var lørdag eftermiddag taget en tur over broerne og til Silkeborg. Cheftræner Christian Sørensen stillede med følgende 11 spillere fra start i kampen:
Jonathan Ægidius
Hjalte Andersen (U/17) - Cornelius Allen - Filip Andersen - Magnus Ravn
Marinus Løvgren Larsen - Oliver Jeppe (C) - Andreas Pyndt (U/20) - Solomon Opoku (U/17)
Valdemar Kwasniak - Mathias Kvistgaarden
De blå/gule gik ind til kampen med en pokalsejr over Nykøbing FC frisk i erindringen. I den kamp var det Mathias Kvistgaarden, der stjal showet. Men denne lørdag mod Silkeborg var det en midtbanespiller, der markerede sig i målscorerens rolle.
Marinus Løvgren Larsen skulle nemlig vise sig at få en regulær drømmedag på kontoret. Det startede efter 13 minutters spil, da han modtog en god cutbackaflevering fra Kvistgaarden, som Larsen behandlede ved at sparke i nettet i det lange hjørne med venstrebenet.
Brøndby gik derfor til pause med en føring på 1-0.
- I første halvleg scorede jeg relativt tidligt og vi havde meget af spillet indtil midten af første halvleg, hvor de begyndte at tage en smule over. Men vi holdt heldigvis føringen til pausen, lyder det fra målscorer Marinus Larsen.
Anden halvleg var ikke ret gammel, da Marinus Larsen var på spil igen. Denne gang lagde Cornelius Allen en bold op i midten, som Larsen vendte på. Han trak forbi et par spillere i højresiden, inden han sparkede den i mål i det korte hjørne.
Siden tvang Brøndby hjemmeholdet til et selvmål, inden Marinus Larsen naturligvis lukkede og slukkede med målet til 4-0. Han tog en bold med ind i banen og sendte den i nettet i kort hjørne. Brøndby spillede overordnet set en rigtig god anden halvleg.
- I anden halvleg tog vi fuldstændig over. Vi fik scoret tre mål og holdt Silkeborg rigtig fint fra store chancer, slutter Marinus Larsen efter sit første hattrick på U/19-niveau.
Brøndby IF U/19 indtager syvendepladsen i U/19 Ligaen. Se stillingen HER.
KAMPEN I TAL:
Silkeborg IF U/19 - Brøndby IF U/19, 0-4 (0-1)
13. minut: 0-1; Marinus Løvgren Larsen
53. minut: 0-2; Marinus Løvgren Larsen
62. minut: Valdemar Kwasniak UD / Laurids Brandt Andersen IND
62. minut: Solomon Opoku UD / Christian Friedrich IND
62. minut: Hjalte Andersen UD / Joseph Mwamba IND
68. minut: 0-3; Alexander Magnus Busch (selvmål)
72. minut: Gult kort til Alexander Magnus Busch
74. minut: Gult kort til Christian Friedrich
78. minut: 0-4; Marinus Løvgren Larsen
78. minut: Magnus Ravn UD / Waldemar Kattrup IND
82. minut: Marinus Løvgren Larsen UD / Louis Peña Christoffersen IND