
Teis Markfoged
U/19: Marinus Larsen forlænger med Brøndby
U/19-midtbanespilleren Marinus Larsen har forlænget sin kontrakt med Brøndby IF, så den nu løber tre år frem.

Brøndby IF har haft gang i kuglepennen denne onsdag. Jagvir Singh og Andreas Pyndt Andersen har forlænget deres kontrakter, men endnu et Masterclass-talent har sat sin signatur på en ny aftale.
U/19-midtbanespilleren Marinus Larsen har forlænget sin kontrakt med de blå/gule, så den nu løber tre år frem. Larsen er stadig førsteårs U/19-spiller, men bliver altså andenårs til sommer.
- Jeg har på intet tidspinkt været i tvivl om, at det er det rigtige for mig at forlænge med Brøndby. Jeg har altid drømt om at spille på stadion, det går jeg målrettet efter, siger han til 3point.dk.
- Jeg er jo stadig U/19-spiller, men planen er, at jeg skal mere med Superliga-holdet, når klubben mener, jeg er klar til det.
Marinus Larsen er central midtbanespiller og har en fantastisk sparketeknik, hvorfor han jævnligt scorer direkte på frispark.
View this post on Instagram