Teis Markfoged
U/19: Mads Beyer langtidsskadet
U/19-midtbanespilleren Mads Beyer er blevet langtidsskadet på grund af en revne i menisken.

MASTERCLASS-SPONSOR: 3point.dks venner
Vil du have mere Masterclass? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget dækning af talenterne, som vi gør. MELD DIG IND HER.
Brøndby IF U/19 kommer i det næste lange stykke tid til at undvære midtbanespiller Mads Beyer. Han blev for nogle uger siden scannet i knæet, og scanningen viste desværre en revne i menisken, som skulle syes.
Beyer har været under kniven, og nu venter en lang periode med genoptræning.
- Jeg kunne mærke det i knæet i størstedelen af opstarten og faktisk også inden sommerferien. Jeg blev så scannet for to uger siden, hvor de kunne se, at der var en revne, siger Mads Beyer til 3point.dk.
- Jeg skal nu have en skinne/donjoy på i de første seks uger. Derefter begynder genoptræningen så småt, hvor jeg så efter tre måneder kan begynde at løbe så småt igen.
- Fodbold regner man med at jeg først kan spille igen om seks måneder, men det kommer også lidt an på forløbet og processen.
Herfra ønsker vi Mads Beyer rigtig god bedring og genoptræning.