
Nicolai Berthelsen
U/19-landshold: Mathias Werther med fra start i nederlag mod Polen
Lørdag tabte det danske U/19-landshold deres anden kamp i Kroatien. Polen vandt 1-0, og to ud af tre Brøndby-spillere i den danske trup kom i aktion - den ene fra start.

Efter onsdagens flotte sejr på 5-1 over Tyrkiet kom det danske U/19-landhold ned på jorden igen, da Polen var modstander på turen til Kroatien. På et mål ved Mateusz Ksiazek fra ŁKS Łódź i 55. minut vandt polakkerne 1-0.
Fra Brøndby IF og Brøndby Masterclass blev Philip Søndergaard denne gang ikke benyttet, mens de øvrige to i den danske trup begge kom i aktion. Mathias Werther (billedet) startede inde og fik første halvleg, mens Jacob Ambæk blev skiftet ind efter en times spil.
Danmarks sidste kamp i Kroatien spilles på tirsdag kl. 15:45, og modstander er Portugal.