
Ian Nielsen / Ian Foto Sport
U/19-landshold: Lukas Larsen har spillet sig ind i EM-varmen
Tidligere i denne måned blev Lukas Larsen efterudtaget til det danske U/19-landshold. Brøndby-backen gjorde så fin en figur, at det nu er blevet til en udtagelse til det hold, som i næste måned skal spille EM-kvalifikation.

Tidligere i oktober kom Lukas Larsen med i sidste øjeblik på et afbud, da det danske U/19-landshold tog til Spanien for at spille tre svære kampe mod henholdsvis Frankrig, Portugal og Belgien.
Brøndby-backen fik debut samt startdebut på U/19-landsholdet og spilletid i alle tre kampe, hvor indsatsen nu har båret frugt. Lukas Larsen er netop igen blev udtaget til det danske U/19-landshold. som midt i november skal forsøge at spille sig videre i EM-kvalifikationen.
Turen går til Albanien, hvor Israel og Nordirland sammen med værterne venter som modstandere. I første ongang gælder det om at ende blandt de to bedste hold i gruppen for at spille sig videre til næste afgørende fase af EM-kvalifikationen.
13/11 kl. 12:00 på Niko Dovana Stadium i Durrës: Nordirland - Danmark
16/11 kl. 14:00 på Elbasan Arena i Elbasan: Danmark - Albanien
19/11 kl. 15:00 på House of Football Stadium i Tirana: Danmark - Israel
Se hele den danske U/19-trup her