.jpg%3F2026-07-06T09%253A23%253A39.236Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
U/19-landshold: Dansk sejr med Bischoff som første målscorer
Clement Bischoff åbnede scoringen, Ludwig Vraa-Jensen fik fuld tid, og alle fire Brøndby-spillere kom i aktion. Danmark vandt 3-1 over Schweiz.

Det danske U/19-landshold er for tiden i sydspanske Marbella, og lørdag stod programmet på en venskabskamp mod Schweiz. Med i den danske trup er fire spillere fra Brøndby IF, og alle fire kom i aktion sent lørdag eftermiddag.
Ludwig Vraa-Jensen startede inde centralt i et tremands forsvar, mens Clement Bischoff tog sig af venstre midtbaneside i den danske 3-4-3 opstilling. Vraa-Jensen fik fuld spilletid, mens Bischoff gik ud i pausen. I stedet kom Noah Nartey på banen, mens også Oscar Schwartau blev skiftet ind fra anden halvlegs start.
Pausestillingen var 2-1 til Danmark efter en føring på 2-0. Den første scoring stod der Clement Bischoff på efter blot ti minutters spil. Efter yderligere otte minutter kunne FCN's Conrad Harder fordoble den danske føring.
Godt og vel fem minutter før pausen fik Schweiz reduceret ved Arlet Junior Zé fra FC Basel, men Danmark kom igen på en tomåls føring, da Conrad Harder scorede sit andet mål i 55. minut. Flere scoringer blev det ikke til.
Danmark spiller igen på tirsdag kl. 14:30, hvor Australien er modstander.
https://www.facebook.com/photo?fbid=803528988445463&set=a.512294600902238