
Original Site
U/19: Joseph Mwamba forlænger med Brøndby IF
U/19-holdets Joseph Mwamba har forlænget sin kontrakt med Brøndby IF, så den nu løber til sommeren 2023.

Joseph Mwamba er årgang 2003 og spiller til daglig for Brøndby IFs U/19-hold, hvor han kan dække både højrebacken og midterforsvaret. Fredag eftermiddag var han på Brøndby Stadion for at sætte din underskrift på en ny kontrakt med klubben.
Mwamba har forlænget sin kontrakt, så den nu løber til sommeren 2023, som er et år ind i hans seniortid.
- Jeg er virkelig glad for at forlænge. Nu skal jeg bare fokusere på min udvikling, og forhåbentlig er det bare starten på noget, siger Mwamba til 3point.dk.
- Nu hvor jeg ved tilliden er der, skal jeg bare præstere og vise, at de gør det rigtige i at stole på mig.
Den 17-årige forsvarsspiller kom til Brøndby IF fra BSI (Brøndby Strand) som U/17-spiller og han har udviklet sig meget siden.
- Det er gået fremad. Jeg startede i Brøndby Strand og spillede Elite Øst og pludselig skulle jeg op og spille med de store drenge og træne flere gange om ugen. Der har selvfølgelig været op- og nedture, men overordnet set går det fremad og det kan man ogse se på banen.
- Det her var et af mine mål for denne sæson at forlænge, men et andet er at spille godt og udvikle nogle ting, jeg har brug for, for at kunne hæve mit spil til næste niveau. Det kan jeg gøre med de spillere og trænere, vi har her, slutter han.