U/19 i gang med sæsonforberedelserne: Testede formen mod FCN
Brøndbys U/19-hold nærmer sig sæsonstart. Fredag testede de formen mod FC Nordsjælland. Anfører Christian Enemark ser gode fremskridt. Tidligt på eftermiddagen

Brøndbys U/19-hold nærmer sig sæsonstart. Fredag testede de formen mod FC Nordsjælland. Anfører Christian Enemark ser gode fremskridt. Tidligt på eftermiddagen fredag tørnede Brøndbys U/19-hold sammen med FC Nordsjællands ditto. Det var en træningskamp, for ungdomsligaerne er endnu ikke startet, som Superligaen er det. Brøndby, med cheftræner Frederik Birk i spidsen, er ved at spille et nyt U/19-hold sammen, da en del spillere er rykket op. Mod FCN stillede de blågule således op:Jacob Pryts Christian Johansen - Christian Enemark (A) - Frederik Tønsberg - Lucas Rejnhold Steen Ertugrul Teksen - Bertram Gjelfort - Jonas 'Mini' Madsen - Peter Bjur Jesper 'Jobbe' Lindstrøm - August Vitus FrandsenKampen skulle oprindeligt være begyndt klokken 12.00, men blev først fløjtet op cirka et kvarter senere. En ærlig misforståelse var opstået, da der var forvirring omkring kamptidspunktet. Men i gang kom kampen på bane 4 i Brøndby. Er det juleaften? Brøndby kom rigtig fint ud til opgøret og var toneangivende i det første kvarter. De blågule tilspillede sig et par fine muligheder, men skarpheden manglede. I den anden ende begyndte FCN at true mere og mere. De søgte særligt afleveringer i bagrummet. På venstrekanten havde de en fodrap spiller, Jonathan Amon ifølge fcn.dk, der hele tiden udfordrede Brøndby-defensiven. Men det var ikke ham, der bragte FC Nordsjælland i front. For i front kom de. Nummer 7, som ifølge fcn.dk er Andreas Olsen, blev stukket helt fri i dybden og han lobbede elegant bolden over Jacob Pryts, der vogtede målet. Herefter fulgte en periode, hvor Brøndby havde sværere ved at få spillet til at flyde. Der var flere dårlige clearinger og fejlafleveringer. Det endte også med endnu en FCN-scoring inden pausen. 2-0. - Er det juleaften, eller hvad? råbte keeper Pryts på et tidspunkt med henvisning til de mange boldforæringer til FCN-mandskabet. Flot Brøndby-mål og en defensiv leder Brøndby fik dog et flot mål at gå til pause på, da Jesper 'Jobbe' Lindstrøm, reducerede til 2-1. Den vævre midtbanespiller Jonas 'Mini' Madsen erobrede fornemt bolden på midten og lagde en god aflevering i dybden, som Lindstrøm behandlede efter fortjeneste. Den netop oprykkede U/19-offensivspiller smadrede bolden op i det korte hjørne og stillingen var derfor 2-1 til FCN ved pausen. Keeper Casper Hauervig spillede hele anden halvleg og havde flere flotte redninger undervejs, blandt andet en, hvor han prikkede et brag af et langskud op på overliggeren. Men det blev ikke til flere scoringer i anden halvleg, selvom Brøndby mod slutningen af kampen havde flere fine muligheder for 2-2 - det tunge skyts blev blandt andet kastet med frem. Ser gode fremskridt I defensiven bar Christian Enemark anførerbindet. På Brøndbys Superliga-hold fik han mod slutningen af sidste sæson et par kampe på højreback. På U/19-holdet bar han fredag eftermiddag anførerbindet og spillede i det centrale forsvar. Enemark leverede en god præstation, hvor han viste fin forudseenhed i duellerne, gode fremadrettede afleveringer og viste lederskab. Selvom det blev til et nederlag i testkampen mod FCN, føler anføreren, at der er gode fremskridt at spore i sæsonoptakten. - Vi arbejder med at få implementeret en spillestil, som skal minde mere og mere om førsteholdets. Ikke sagt, at det skal være en komplet kopi, men mange af de samme tendenser og værdier, der er deroppe, skal vi også forsøge at praktisere, siger han til 3point.dk. - Det tager selvfølgelig tid og det kræver specielt fysisk en tilvænning, da vi skal tilbagelægge en del flere kilometer i kampene, og nærkampe og højintense aktioner skal være mere talrige. Vores udtryk skal også være lidt anderledes, da vi skal ud over stepperne med stor aggressivitet, specielt i presset. Vi har derfor også fokus på fællesskabet, for hvis der er én, der hænger lidt, så kan vi ikke praktisere vores spillestil. - Igen, det tager tid. Det kan også ses på resultaterne i træningskampene, men vi er fortrøstningsfulde, og vi begynder allerede at se fremskridt, så vi glæder os til en god og spændende sæson. Brøndbys U/19-hold indleder den nye sæson med en kamp mod FC Midtjylland den 12. august klokken 15.15 i Brøndby. Se hele kampprogrammet her.