3POINT
Nyheder24. apr. 2019

U/19-holdet leverede stærkt og nedlagde FCN

Brøndbys U/19-hold leverede onsdag aften en flot præstation og snuppede en flot skalp, da de hjemme i Brøndby slog FC Nordsjælland med 3-1. Læs om kampen her. R

3point person
3point.dk24. apr. 2019

Brøndbys U/19-hold leverede onsdag aften en flot præstation og snuppede en flot skalp, da de hjemme i Brøndby slog FC Nordsjælland med 3-1. Læs om kampen her. REFERAT AF: Nicholas Albek (@Nicholasna98) Brøndby tog onsdag aften imod FC Nordsjælland i U/19 Ligaen, hvor FCN kom med flere velkendte navne fra Superligaen, heriblandt Sadiq, Antwi, Talbro og Rothmann. Brøndby-træner Joakim Mattsson havde valgt følgende 11 spillere fra start:Mads HermansenKasper Jørgensen - Anton Skipper Hendriksen - Luke Singh - Jacob RasmussenJesper 'Jobbe' Lindstrøm - Frederik Nørrestrand - Morten Frendrup - Peter BjurErtugrul Teksen - Roni Arabaci

Arabaci udnyttede koks

Brøndby lagde stærkt fra land med flere kæmpe muligheder. Blandt andet efter 12 minutter, hvor Jacob Rasmussen og Frederik Nørrestrand kombinerede godt, men den unge FCN-keeper Rasmus From hev en superredning op af hatten, og ja man sad faktisk og frygtede at Brøndby var godt igang med at skyde Rasmus From varm. Roni Arabaci ville det dog anderledes og efter 14 minutter udnyttede han koldblodigt et koks i FCN-forsvaret og sparkede bolden sikkert ind. Resten af halvlegen stod der mere eller mindre Brøndby på. De fik neutraliseret FCN’s offensiv så godt, at FCN kun kom til én chance, som Mads Hermansen flot tog sig af. At det lykkedes så godt for Brøndbys defensiv skyldes ikke mindst den taktik U/19-træner Joakim Mattson havde lagt til kampen. Brøndby var langt mere afventende uden bold end normalt og stillede op i en flad 4-4-2. Det gjorde at rummene blev små at spille i og derfor kunne Brøndby konstant erobre bolden og slå nogle giftige omstillinger, hvor lynhurtige Arabaci især var gift for FCN-defensiven. Jesper 'Jobbe' Lindstrøm brændte en stor chance alene med keeperen og derfor måtte Brøndby nøjes med at gå til pause foran 1-0.

Flot skalp

Anden halvleg startede som første sluttede. Brøndby var giftige i omstillingerne og pludselig efter 49 minutter tog Jesper 'Jobbe' Lindstrøm sagen i egen hånd. Han driblede igennem hele FCN-forsvaret og lagde køligt bolden i mål. Det ændrede intet ved kampbilledet, men dog fik FCN reduceret. Den hurtige FCN-offensiv fik sat Anton Skipper godt og grundigt, og så kunne Issac reducere til 2-1. Anton Skipper spillede ellers en stor kamp, og viste igen i dag enormt lederskab. Brøndby lod sig ikke slå ud og Peter Bjur scorede efter en omstilling til 3-1 på et mesterligt lob over keeperen. Herefter blev kampen lidt punkteret af både et modløst FCN-hold og en masse udskiftninger. Kun løse muligheder tilfaldt begge hold resten af kampen og derfor kunne Brøndby altså løbe af med en 3-1 sejr. Meget fortjent og en flot skalp af de unge knægte. Jeg vil gerne fremhæve især Roni Arabaci, Morten Frendrup og Luke Singh i dagens kamp. Med stor ro i hver deres kæde, var de med til at sikre en stærk kollektiv enhed. Men jeg kan faktisk ikke pege nogen ud der spillede dårligt, alle leverede mod et stærkt FCN-hold. Også Kasper Jørgensen bliver bare bedre og bedre. KAMPEN I TAL: Brøndby U/19 - FC Nordsjælland U/19, 3-1 (1-0) 10. minut: Gult kort til Jesper 'Jobbe' Lindstrøm 15. minut: 1-0; Roni Arabaci 37. minut: Gult kort til Frederik Nørrestrand 42. minut: Gult kort til Anton Skipper Hendriksen 50. minut: 2-0; Jesper 'Jobbe' Lindstrøm 63. minut: 2-1 67. minut: 3-1; Peter Bjur 68. minut: Lucas Balck IND / Ertugrul Teksen UD 72. minut: Anton Bisgaard IND / Peter Bjur UD 80. minut: Andreas Pyndt Andersen IND / Kasper Jørgensen UD

Mest kommenterede nyheder