U19 fightede og sejrede
Brøndbys U19-mandskab havde revanche til gode mod Esbjerg, der i eftermiddag besøgte Brøndby. Det blev en hård fight, som hjemmeholdet trak sig sejrrigt ud af.

Brøndbys U19-mandskab havde revanche til gode mod Esbjerg, der i eftermiddag besøgte Brøndby. Det blev en hård fight, som hjemmeholdet trak sig sejrrigt ud af. Brøndbys U19-mandskab, med en velspillende Mathias Andersen i spidsen, besejrede her til eftermiddag Esbjerg med 2-0. Brøndby havde revanche til gode mod esbjerggenserne efter at have tabt 3-2 tidligere på sæsonen. Sejren kom i hus, men det holdt hårdt og krævede masser af hårdt arbejde og en enkelt hovedforbinding. Og så krævede det også en velspillende Mathias Andersen - selvfølgelig, fristes man til at sige. 18-årige Andersen har været stærkt kørende i foråret og i 2-0-sejren over Esbjerg fortsatte han storformen og krydrede med et mål og en assist. Læs også: Mathias Andersen efter flotte U19-præstationer: Vi spiller mere som et hold Brøndby bragte sig foran 1-0 efter en dødbold. Der opstår lidt klumpspil i Esbjergs straffesparksfelt og bolden ender hos Mathias Andersen, som sender den på tværs til Amir Ammari, som sender den i nettet. Der blev uddelt flere gule kort og endnu mere dramatisk blev det efter et sammenstød mellem Jamil Faizi og en Esbjerg-spiller. Esbjerg-spilleren måtte lade sig udskifte, mens Faizi i bedste Wieghorst-stil spillede videre med bandage om hovedet. Hjemmeholdet fightede forbilledligt og i anden halvleg udmøntede en god holdindsats sig til endnu et mål. Daniel Anusic smed et indkast ind i fødderne på storspillende Mathias Andersen, som elegant satte sin mand og endnu mere elegant bankede bolden op i det ene målhjørne til stillingen 2-0, der også blev kampens resultat. Brøndby U19 stillede således op i opgøret:Andreas Hansen Daniel Anusic - Nicklas Halse - Mads Andersen - Kristian Larsen Emil Welcher - Amir Ammari Rezan Corlu - Mathias Andersen - Jamil Faizi Frederik Simson</center