3POINT
Oscar Schwartau

Teis Markfoged

Nyheder19. jul. 2024

U/19-EM: Startpladser til Brøndby-duo i endnu et dansk nederlag

Danmark tabte også deres anden kamp ved U/19-EM, hvor Frankrig endte med at vinde 4-2. Begge Brøndby-spillere i den danske trup startede inde, og Oscar Schwartau fik fuld spilletid.

3point person
Steen Sørensen19. jul. 2024

Det er aldrig en skam at tabe til en bedre modstander, og det må siges at være tilfældet for det danske U/19-landshold fredag eftermiddag. Efter et nederlag på 2-1 mod Spanien forleden var Frankrig denne gang modstander ved EM-slutrunden i Nordirland.

På stadion i Larne, hvor AGF har knap så gode minder fra, viste franskmændene sig som det klart bedste mandskab på dagen, og Les Bleus havde praktisk taget styr på begivenhederne lige indtil, de kom på 4-0 i 85. minut.

Herefter lignede det. at der af en eller anden uforklarlig grund gik gummiben i den, og Danmark fik den ene store chance efter den anden i kampens sidste fem minutter plus fem minutters tillægstid.

Det blev til to danske scoringer i 87. og 93. minut ved henholdsvis indskiftede Cornelius Olsson og Alexander Simmelhack begge fra FCK. Den sidste scoring var efter en assist fra den tidligere Brøndby-spiller Michael Opoku fra Lyngby BK, som var blevet skiftet ind i 73. minut.

Begge Brøndby-spillere i den danske trup, Ludwig Vraa-Jensen og Oscar Schwartau (billedet), var med fra start, og sidstnævnte fik fuld spilletid med to-tre rigtig gode muligheder som resultat fra udgangspunkitet som højre angriber.

Vraa-Jensen var højre stopper og var ikke direkte involveret i de franske scoringer, men Brøndby-spilleren havde til tider problemer i opspillet, mens det andre gange førte til nogle chanceskabende pasninger i dybden. Vraa-Kensen fik de første 80 minutter på banen.

De franske scoringer faldt i 19., 65., 79. og 85. minut ved henholdsvis Jean-Matteo Bahoya (Eintracht Frankfurt), Ayman Aiki (St. Etienne), Saimon Bouabre (AS Monaco) og Dehmaine Assoumani (FC Nantes).

På trods af de to indledende nederlag er Danmarks rolle ved EM-slutrunden endnu ikke udspillet - så langt fra endda. Her til aften mødes Spanien og Tyrkiet, og det opgør afgør, om Danmark vil have en chance for en semifinaleplads, når de mandag aften møder Tyrkiet i gruppespillets sidste spillerunde.

Hvis det ikke er tilfældet, kan danskerne selv afgøre, om de skal tage gruppens tredjeplads, som faktisk giver adgang til en playoff-kamp mod nummer tre fra den anden gruppe - formentlig Ukraine - om en plads ved U/20-VM næste år i Chile.

https://www.facebook.com/Landsholdsfodbold.herreungdom/posts/pfbid02uQvqURF7eR2Qo6TvKqY21y7GmzjfLD9UbTeq72hKinXEA6RqoULKMckBU5rZwdFUl

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder