3POINT
Elias Gärtig i kamp mod FCM.

Mikkel Joh / Joh-Foto

Nyheder28. jul. 2020

U/19: Elias Gärtig skifter til Frem

Forsvarsspilleren Elias Gärtig skifter fra Brøndby U/19 til BK Frem.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen28. jul. 2020

Brøndby IF siger denne sommer farvel til midtstopperen Elias Gärtig, som har tørnet ud for klubbens U/19-hold. Han havde kontraktudløb denne sommer og Brøndby ønskede ikke at forlænge aftalen, hvorfor Gärtig nu har søgt nye veje. Han fortsætter i Frem, hvor han skal spille seniorfodbold.

- Jeg har valgt at skifte klub, da Brøndby ikke ville forlænge med mig. Jeg fik at vide tre uger før min kontrakt ophørte, at de ikke ville skrive en ny. Jeg fik aldrig en begrundelse, men i og med jeg var skadet i næsten et år, tænker jeg, at det har en betydning, siger Gärtig til 3point.dk og fortsætter:

- Jeg har valgt at skifte til Frem, da jeg kun havde hørt godt om dem bl.a. fra den tidligere Brøndby og nuværende Frem-spiller Lucas Balck. Jeg ville gerne springe direkte til seniorfodbold, og vi søgte hurtigt kontakt til Frem, da min kontrakt udløb og de var heldigvis meget interesseret. Udover det er det en klub med gode ambitioner, og fantastiske fans, som jeg glæder mig til at spille foran.

Tiden i Brøndby IF har været god for 17-årige Elias Gärtig og han tager en masse med i rygsækken.

- Jeg tager en masse gode ting med både fodboldmæssigt, men også som menneske. Jeg har haft mange gode oplevelser med udlandsture, medaljer og et fantastisk år som anfører, da jeg var andetårs U/17 under Anton Lyme. Brøndby er en klub med et kæmpe fællesskab og det har jeg nydt til det fulde lige siden min første kamp som U/13-spiller.

- Jeg vil gerne takke alle trænere, holdledere og spillere som jeg har arbejdet med igennem årene. Det har været en kæmpe fornøjelse, slutter han.

 

Mest kommenterede nyheder