U/19-derby: Brøndby-sejr sender FCK mod bunden
Brøndby IF sluttede sæsonen i U/19-Ligaen af med at vinde 2-0 på udebane over FC København, der nu er tæt på at ende på rækkens sidsteplads. Jesper "Jobbe" Lind

Brøndby IF sluttede sæsonen i U/19-Ligaen af med at vinde 2-0 på udebane over FC København, der nu er tæt på at ende på rækkens sidsteplads. Jesper "Jobbe" Lindstrøm indledte scoringen for de blå/gule. På denne solbeskinnede sommerdag, valgdag, Grundlovsdag og fars dag sluttede Brøndby IF deres sæson i U/19-Ligaen af med et derby på udebane mod FC København. Brøndby-træner Joakim Mattsson havde sat kryds ved disse 11 kandidater:Mads Hermansen Matin Sateh - Kasper Jørgensen - Jacob Rasmussen - Victor Sørensen Peter Bjur - Morten Frendrup - Frederik Nørrestrand - Andreas Pyndt Andersen Roni Arabaci - Jesper "Jobbe" Lindstrøm De blå/gule stillede med et nykomponeret forsvar bestående af fire backs, hvor den ene, Matin Saleh, var rykket op fra klubbens hold i U/17-Ligaen. Det samme var Joseph Mwamba på bænken. Foran sig havde de til gengæld en bred og fysisk stærk midtbane til at tage fra. Brøndby-hyr med tidligere holdkammerat Hjemmeholdet på Frederikberg sad mest på tingene fra kampens start, og gæsterne havde især sit hyr med den tidligere Brøndby-angriber Muamer Brajanac, som var en sikker opspilsstation. Nads Hermansen havde imidlertid en god dag i Brøndby-målet, og sammen med resten af holdet blev nullet holdt. Midt i første halvleg fik Brøndby pludselig en chance ud af det blå, hvor Morten Frendrup opsnappede en dårlig bold fra FCK-keeperen, men fik i helt fri position afsluttet lige på netop målmanden. Det blev dog startskuddet til en god Brøndby-periode med flere gode muligheder. Den største af dem tilfaldt Roni Arabaci. Brøndby-angriberen blev spillet fri i dybden og blev nedlagt af målmanden. Klart straffe, som Roni Arabaci selv tog sig af. Skuddet fra pletten blev imidlertid reddet, og det samme gjorde det efterfølgende hovedstød, som Arabaci ikke fik givet fart nok. I første halvlegs sidste minut kom forløsningen så for de blå/gule. Jobbe-tunnel på målmanden Kasper Jørgensen - banens bedste spiller på dagen - fik med en fremragende forsvarsaktion i sidste øjeblik standset en FCK'er med en glidende tackling, spillede bolden videre til Peter Bjur, der førte den op ad banen. Bjur sendte bolden videre til Jesper "Jobbe" Lindstrøm, der i første omgang kom for langt ind i feltet og blev hentet af en forsvarer, men Jobbe fik vendt og sparket bolden gennem benene på målmanden. Efter pausen var Brøndby det bedste hold på banen. De blå/gule var mest på bolden og fik skabt flere gode muligheder, som burde have været udnyttet. Blandt synderne var Andreas Pyndt Andersen og målscorer Jesper "Jobbe" Lindstrøm. Faktisk var det også en midsbrugt mulighed, der blev optakt til Brøndbys anden og kampens sidste scoring midtvejs i anden halvleg. Denne gang var det indskiftede Ertugrul Teksen, der brændte på det skammeligste, men Roni Arabaci fik fulgt op, tog bolden til sig og sendte den skråt tilbage til Teksen, som denne gang scorede sikkert. FCK kan ende på sidstepladsen Med et kvarter igen så Brøndbys Morten Frendrup gult for anden gang i kampen og måtte gå den tunge gang til omklædningsrummet. Det gav dog ikke det ventede stormløb fra FCK, og i stedet var det faktisk Brøndby, der var tætttest på endnu en scoring, hvor Roni Arabaci forsøgte at lægge en fin aflevering fra Ertugrul Teksen over i det lange hjørne. Sejren betyder, at Brøndby IF slutter på fjerdepladsen i U/19-Ligaen, hvor der blot mangler at blive spillet to ret så afgørende kampe. Hvis Lyngby formår at få bare et enkelt point ude mod AGF, og Silkeborg undgår at tabe med mere end syv mål ude mod AaB, så ender FCK på sidstepladsen. Samtidig bliver AaB danske mestre med en sejr over Silkeborg. De to kampe spilles lørdag. 3point.dk sender en tak til twitter-profilerne @TheElholm og @Kronprinsen43 for at være vores øjne på Frederiksberg. Kampen i tal FC København - Brøndby IF 0-2 (0-1) 44. minut: Gult kort til Jonathan Canto Nielsen (FCK) 45. minut: 0-1; Jesper "Jobbe" Lindstrøm 50. minut: Gult kort til Jacob Rasmussen (BIF) 62. minut: Ertugrul Teksen IND / Jesper "Jobbe" Lindstrøm UD 65. minut: Gult kort til Morten Frendrup (BIF) 70. minut: 0-2; Ertugrul Teksen 73. minut: Lucas Balck IND / Peter Bjur UD 74. minut: Gult kort til Roni Arabaci (BIF) 77. minut: Gult/rødt til Morten Frendrup (BIF) 84. minut: Joseph Mwamba IND / Victor Sørensen UD Ikke benyttet: Tobias JuulStillingen i U/19-Ligaen Brøndbys resultater