U/19: Brøndby stadig uden point
Med nederlag på 1-0 i Århus til AGF har Brøndby IF nu tabt sæsonens første to kampe i U/19-Ligaen. De blå/gule kan ifølge anfører Nicklas Halse kun takke sig se

Med nederlag på 1-0 i Århus til AGF har Brøndby IF nu tabt sæsonens første to kampe i U/19-Ligaen. De blå/gule kan ifølge anfører Nicklas Halse kun takke sig selv for, at det ikke blev til point. Der var muligheder nok til at få scoret. Til gengæld er Brøndby videre i pokalen I lighed med de yngre klubkammerater fra U/17-Ligaen skulle AGF og Brøndby IF mødes lørdag eftermiddag i U/19-Ligaen på førstnævntes anlæg i Århus. Brøndby-træner Auri Skarbalius havde udvalgt dette hold til at løse opgaven:Jacob Pryts Larsen Christian Toftum - Mads J. Andersen - Joel Kabongo - Gregers Arndal-L. Nicklas Halse Amir al-Ammari - Emil Welcher Frederik Simson - Daniel Stuckler - Tobias Noer
Brøndby-forsøg på træværket
Med Oliver Carrara, Rasmus Grosen og Marco Sander Petersen på bænken fra kampens start overlod gæsterne initiativet til AGF i første halvleg, mens billedet var noget nær det modsatte efter pausen. Alligevel måtte de blå/gule se hjemmeholdets Lucas Jackson Møller score kampens eneste mål sent i kampen. Kort forinden havde Brøndby ramt træværket. - Vi kommer skidt ud til første halvleg, hvor vi halter efter dem i de første 30 minutter. Vi kommer dog bedre med i slutningen af halvlegen og kommer til pause 0-0. I anden halvleg der kommer vi langt bedre igang. Vi dominerer kampen og har en del chancer til at få scoret et par mål. Desværre dummer vi os og lukker et mål ind ti minutter før tid, sagde Brøndby-anfører Nicklas Halse til 3point.dk efter kampen.
Brøndby bedre i pokalen
Efter det indledende nederlag i Silkeborg står Brøndby dermed uden point efter to kampe. Med andre ord har Auri Skarbalius ikke fået den mest optimale start som træner for klubbens bedste U/19-mandskab. Til en fattig trøst har lokalrivalerne fra FC København tabt deres første tre kampe. Brøndby får chancen for at komme på pointtavlen, når topholdet FC Nordsjælland på lørdag gæster Vestegnen. Bedre er det gået i Faxe Kondi Ungdomspokalen, hvor Brøndby i 2. runde vandt hele 5-0 på udebane over Fremad Amager. Kampen blev spillet onsdag den 2. september. I 3. runde skal de blå/gule endnu en gang en tur til Amager, når Dragør BK tager imod allerede i morgen tirsdag kl. 18:00 på anlægget ved Hollænderhallen.Stillingen i U/19-Ligaen Brøndby IF's program