3POINT
1698573174-20231028_Freja-Borne_3point_BrøndbyU17-Mod-Esbjerg_00001.jpg

Freja Borne

Nyheder8. nov. 2023

U/19: Brøndby-spiller får karantæne efter racisme i derby

En spiller fra Brøndby IFs U/19-hold er blevet tildelt karantæne af både klubben og DBU efter en racistisk kommentar i seneste weekends U/19-derby.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen8. nov. 2023

Brøndby IF U/19 spillede i seneste weekend derby på Frederiksberg. Et opgør som FC København endte med at vinde 2-0.

Men kampen fik et kedeligt efterspil, da en Brøndby-spiller ytrede en racistisk kommentar til en modspiller. Det får nu repressalier. Brøndby IF oplyser på sin hjemmeside, at spilleren er blevet tildelt en spilledags karantæne af klubben, som lægges oven i den tildelte karantæne uddelt af DBU på baggrund af indberetningen efter kampen.

Brøndby-spilleren undskyldte straks efter kampen til sin modspiller, og Brøndby IF sender nu også en undskyldning på sin hjemmeside:

- Umiddelbart efter slutfløjt var den pågældende Brøndby-spiller inde hos FC København og undskylde personligt til FC København-spilleren. Brøndby IF vil ligeledes gerne undskylde til FC København for episoden. Det er uacceptabelt og matcher på ingen måder Brøndby IF’s værdisæt, skriver klubben.

Brøndby IF U/19 skal i aktion igen på lørdag, hvor modstanderen er FC Midtjylland.

Mest kommenterede nyheder