3POINT
Nyheder16. aug. 2014

U/19: Brøndby knækkede Lyngby i første halvleg

Brøndby IF og Per Frandsen fik en god start på U/19-ligaen, da de med tre mål på 30 minutter afgjorde dagens kamp mod Lyngby. En kontrolleret 3-0-sejr til Brønd

3point person
3point.dk16. aug. 2014

Brøndby IF og Per Frandsen fik en god start på U/19-ligaen, da de med tre mål på 30 minutter afgjorde dagens kamp mod Lyngby. En kontrolleret 3-0-sejr til Brøndby på mål af Crone, Faizi og Stückler. Brøndby IF og Per Frandsen fik en fantastisk start på U/19-ligaen, da de i dag besejrede Lyngby med 3-0. 3point.dk havde desværre ikke mulighed for at følge kampen i Brøndby, men kunne i stedet se den live på Kanal Sport. Det var en blandet oplevelse, hvor lyd og billede ikke fungerede fra start, men de fik efterhånden styr på det. Lækkert af Corlu Inde på banen var der ingen dikkedarer. Brøndby bragte sig i front efter bare fem minutter, hvor Rezan Corlu viste, at han har et godt blik for sine medspillere. Genialt spillede han bolden inden om flere spillere, hvor en fremstormende Svenn Crone let kunne ligge bolden i mål. Efter 20 minutter blev den 2-0, da allestedsnærværende Rezan Corlu slog et hjørne ind i feltet, som fik lov til at passere de første par spillere. Dermed kunne Jamil Faizi let flugte bolden i mål bagerst i feltet, hvor Lyngby ikke kunne være tilfredse med opdækningen. Det kunne de blåklædte gæster heller ikke, da Daniel Stückler fik tid på bolden ude foran deres felt 10 minutter senere. Den slags plads bliver straffet af Brøndbys talentfulde angriber, og Stückler krøllede lækkert bolden op i hjørnet. Storspil af Andreas Hansen Så var den kamp afgjort. Brøndby spillede bolden godt rundt og Lyngby fik aldrig sat sig på kampen. Det blev dog til et par chancer, men Andreas Hansen havde en rigtig god kamp i buret. Efter 50 og 81 minutter kom Lyngby frem til to ens chancer, hvor udfaldet begge gange var det samme. Gæsterne kom fri i henholdsvis venstre og højre side af feltet, men Andreas Hansen blev stående på fødderne længe og ventede med at gå ned i afslutningen til angriberen havde indikeret, hvor han ville afslutte. Til sidst kørte Brøndby bare bolden rundt og de vandt sikkert 3-0. Desværre blev Jamil Faizi skadet, da han fik en forstrækning i venstre baglår. Også Daniel Anusic fik et slag, men det virkede ikke så slemt. Alt i alt en god dag for Brøndbys U/19-hold og træner Per Frandsen. Fakta: 05: 1-0 ved Svenn Crone 20: 2-0 ved Jamil Faizi 30: 3-0 ved Daniel Stückler 69: Jamil Faizi ud - Rasmus Hansen ind 92: Daniel Anusic ud - Mads Andersen ind Brøndby IF's startopstilling:Andreas Hansen Svenn Crone - Nicklas Halse - Marcelo Mendes - Daniel Anusic Emil Welcher - Amir Al-Ammari - Jamil Faizi Rezan Corlu - Mathias Andersen - Daniel Stückler (C)

Mest kommenterede nyheder