3POINT
1684675955-20230520_Freja-Borne_3point_BrøndbyU17-OBu17_00060.jpg

Freja Borne

Nyheder25. jul. 2023

U/19: Brøndby IF forlænger med Oliver Sejer

Brøndby IF og midtstopperen Oliver Sejer har forlænget samarbejdet.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen25. jul. 2023

MASTERCLASS-SPONSOR: 3point.dks venner

Vil du have mere Masterclass? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget dækning af talenterne, som vi gør. MELD DIG IND HER.

Midtstopperen Oliver Sejer var en vigtig brik på sidste sæsons U/17-hold, som gik hele vejen og vandt The Double. Han udviklede sig særligt stærkt i løbet af foråret.

Nu er han rykket op på U/19-holdet og så har han også lige forlænget sin kontrakt med Brøndby IF. Aftalen løber nu til udgangen af 2025.

- Jeg har valgt at forlænge med Brøndby, fordi jeg synes, de har de bedste rammer for at jeg kan fortsætte min positive udvikling. Det indebærer det gode træningsmiljø, sammenholdet og at klubben har vist mig tiltro med meget spilletid i sidste sæson, hvor vi både vandt Danmarksmesterskabet og pokalturneringen, siger Sejer til 3point.dk.

Han sætter selv ord på sin udvikling og på sine forventninger til den kommende sæson, hvor han skal jagte minutter på U/19-holdet:

- Min udvikling i foråret har set rigtig god ud. Jeg har rykket mig meget både mentalt og fysisk. Derudover gav Menno (van Dam, red.) og Kynde (Viktor Kynde, red.) mig den spilletid, jeg tidligere havde mangler, hvor jeg så formåede at gribe chancen, da jeg fik den.

- Jeg vil arbejde hårdt for at blive en fast mand og en vigtig del af U/19-holdet. Jeg håber, at vi som hold kan gentage successen fra en stærk U/17-sæson.

Oliver Sejer prøvetrænede tidligere i 2023 hos portugisiske Braga, men har nu altså valgt at binde sig længere til Brøndby IF.

FAKTA:

Fødselsdato: 24. november 2006
Kontraktlængde: 31. december 2025
Vægt: 86 kg.
Højde: 196 cm.
Position(er): Midtstopper
Tidligere klub(ber): Avarta og Vanløse 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder