3POINT
1649530837-DSC09708.JPG

Teis Markfoged

Nyheder9. apr. 2022

U/19: Brøndby i modvind med andet nederlag i træk

Brøndbys ældste talenter tabte lørdag eftermiddag 2-1 til FC Midtjylland i en kamp spillet på en dårlig bane og med en kraftig vind, der prægede kampen.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen9. apr. 2022

Lørdag eftermiddag skulle Brøndby IF U/19 jagte oprejsning efter seneste spillerundes sene nederlag i Ådalen. Cheftræner Christian Sørensen stillede med følgende mandskab fra start:

Jonathan Ægidius (U/20)
Christian Friedrich - Oliver Jeppe (C) - Filip Andersen - Malek Bakhit (U/17)
Valdemar Kwasniak
Benjamin Luka Kold Rasmussen - Bertram Kvist (U/17) - Marinus Løvgren Larsen
Oscar Sejrup - Yousef Salech (U/20)

Men hjemmeholdets planer om hurtig oprejsning led et alvorligt knæk meget tidligt i kampen. Efter bare fire minutter bragte gæsterne fra FC Midtjylland sig nemlig i front. De fandt plads bag Brøndbys forsvarslinje, der blev trukket lidt skæv. Gustav Ørsøe Christensen fik bolden og sparkede den sikkert i mål i det korte hjørne.

Kampen blev spillet på en græsbane, men der var mere "dårlig græsplæne hjemme i haven" over den, og det satte naturligvis sit præg på kampen. Samtidig lå der en strid vind over banen og i første halvleg havde FCM medvinden og Brøndby modvinden. Hvis Ægidius forsøgte at sparke langt, stoppede bolden simpelthen i luften.

Men netop Ægidius spillede en stor første halvleg. Victor Lind kom helt fri til en kæmpechance efter en halv times spil, men Ægidius diskede op med en fremragende redning. Kort før pausen var der brug for Brøndbys sidste skanse igen og han svigtede ikke, hvorfor Brøndby kunne gå til pause kun nede med en enkelt.

I anden halvleg måtte de to backs, Friedrich og Bakhit, redde på stregen ad to omgange, inden Brøndby blev farlige i den anden ende. Marinus Løvgren Larsen med det gode spark tog chancen et par meter uden for feltet og hakkede til bolden. Han fik godt træf på den og den strøg i nettet via undersiden af overliggeren. En flot udligning fra Brøndby og midtbanespilleren.

Men med tyve minutter igen slog FCM en skarp kontra og til sidst nedlagde Friedrich en modspiller i feltet og dommeren pegede på pletten. Ægidius gik til den rigtige side, men Linds straffespark sad præcist og gik i mål.

Målet tog lidt pusten af Brøndby-ballonen. De blå/gule havde ellers været bedre efter pausen og efter Larsens mål, men mod slutningen af kampen lykkedes det ikke for alvor at få skabt store målchancer, FCM stod godt i defensiven og tog sig af det meste. Derfor endte det med en 2-1-sejr til FCM, der fik taget revanche for 6-1-nederlaget til Brøndby i efteråret.

Jonathan Ægidius var Brøndbys bedste og havde kampen igennem, særligt i første halvleg, flere store redninger. Anfører Oliver Jeppe spillede også en god kamp i midterforsvaret, hvor han kom i vejen for meget og havde mange interceptions. Afspillet med bolden haltede lidt til tider, men det gjorde det desværre for alle på grund af det dårlige græstæppe.

Brøndby derimod er kommet lidt i modvind med to nederlag i træk. De ligger dog stadig på andenpladsen i U/19 Ligaen. Se stillingen her.

KAMPEN I TAL:

Brøndby IF U/19 - FC Midtjylland U/19, 1-2 (0-1)

4. minut: 0-1; Gustav Ørsøe Christensen
17. minut: Gult kort til Valdemar Byskov Andreasen
43. minut: Gult kort til Oscar Sejrup
51. minut: Gult kort til Mikkel Fischer
60. minut: 1-1; Marinus Løvgren Larsen
60. minut: Oscar Sejrup UD / Oscar Schwartau U/17 IND
66. minut: Gult kort til Marinus Løvgren Larsen
71. minut: Benjamin Luka Kold Rasmussen UD / August Carlsson IND
79. minut: Gult kort til Christian Friedrich
85. minut: Bertam Kvist U/17 UD / Hjalte Andersen IND

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder