
Privat
U/19: Brøndby henter ung keeper i Lyngby
Brøndby IF har skrevet kontrakt med den unge keeper Nicolaj Kristensen, der skifter fra Lyngby BK.

Brøndby IF U/19 har denne vinter sagt farvel til Frederik Bach, der har søgt videre i karrieren. Siden har de blå/gule fået tilgang af en ung keeper fra Lyngby Boldklub.
Nicolaj Kristensen, der er årgang 2005, er blevet hentet til klubben. Han har skrevet under på en tre-årig kontrakt med Brøndby IF.
- Jeg har valgt at skifte til Brøndby, fordi jeg fik tilbudt en rigtig fed mulighed for at udviklig mig og træne på det højeste niveau i Danmark. Derudover tænkte jeg, at jeg kan lære meget af nye måder at træne på og nye værdier i et andet miljø, siger Nicolaj Kristensen til 3point.dk.
- Jeg er en meget fysisk og eksplosiv målmand, der er stærk i handskerne og tør blande sig i feltet. Derudover bruger jeg meget lyd og kommunikation i mit spil.
Kristensen kommer til at blive en fast del af U/19-truppen, men med mulighed for at spille U/17-kampe, da han stadig kun er fra årgang 2005.
FAKTA:
Fødselsdato: 30. marts 2005
Kontraktlængde: 1. januar 2025
Højde: 188 cm.
Vægt: 84 kg.
Favoritben: Højre
Position(er): Målmand
Tidligere klub(ber): Vanløse, Lyngby