3POINT
1730322733-11DSC_876411-standard.jpg

Dennis Jacobsen

Nyheder3. nov. 2024

U/19: Brøndby fik kold dukkert i Esbjerg

Brøndby IF U/19 tabte lørdag eftermiddag med 4-2 i Esbjerg.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen3. nov. 2024

Der var vigtige point på spil i den tunge ende af U/19 Ligaen, da Brøndby IF lørdag eftermidddag gæstede Esbjerg. Cheftræner Jesper Christiansen stillede med følgende mandskab i det vestjyske:

William Sonne-Schmidt (2007)
Malek Bakhit (2005) - Rasmus Lynder (2007) - Oliver Sejer (2006) - Lukas Larsen (2006)
Adam Claridge (2006) - Gustav Nøhr (2006)
Mathias Werther (2007) - Mathias Jensen (2005)
André Escobar (2007)
Jacob Ambæk (2008)

Bænken: Waldemar Bjergfelt (2006), Mohamad Aliko (2009), Jonathan Agyekum (2006), Viggo Poulsen (2008), Jakob Wismann (2007) og Mamadou Jalloh (2006)

Brøndby fik en god start på kampen, da holdets topscorer Jacob Ambæk bragte de blå/gule foran efter 14 minutters spil. U/19-holdet har i den seneste tid set mere stabile ud, men de gode takter forduftede i Esbjerg. Der var for stor forskel på top- og bundniveau. Bundniveauet var simpelthen for lavt, og det kostede.

- Det var som dag og nat. I de første 35 minutter rammer vi det absolut højeste niveau til dato og scorer i den periode et fantastisk flot mål. Netop det at vi kun fik scoret ét mål og forpassede muligheden for at lukke kampen, ramte os hårdt efter pausen, lyder det fra cheftræner Jesper Christiansen.

- En lang bold og et mål ud af ingenting lige efter pausen, betød, at Esbjergs tro på tingene voksede. Vi blev passive og havde svært ved at få ændret kampens momentum, hvilket betød, at tiden løb fra os.

Fra minut 48 til minut 62 gik stillingen fra 1-0 til Brøndby til 4-1 til Esbjerg.

- Det var virkelig en speciel oplevelse at spille en kamp med så udtalte yderpunkter i præstationen, og vi står tilbage med en fornemmelse af, at vi skal blive dygtigere til at lukke kampene i de perioder, hvor vi dominerer så markant.

Lukas Larsen er i flot målform for tiden og venstrebacken fik pyntet på resultatet i anden halvleg, så det endte med en 4-2-sejr til Esbjerg.

Brøndby IF U/19 ligger på 10. pladsen i ligaen med 10 point for 10 kampe.

KAMPEN I TAL:

Esbjerg fB U/19 - Brøndby IF U/19, 4-2 (0-1)

14. minut: 0-1; Jacob Ambæk
20. minut: Gult kort til Jacob Munch Jensen
47. minut: Gult kort til Julius Lucena
48. minut: 1-1; Aksel Lund Jørgensen
49. minut: 2-1; Emil Larsen
56. minut: Jacob Ambæk UD / Viggo Poulsen IND
56. minut: Gustav Nøhr UD / Jonathan Agyekum IND
59. minut: 3-1; Rasmus Skjødeberg Zwinge
62. minut: 4-1; Elias Valentin Andersen
65. minut: Rasmus Lynder UD / Waldemar Bjergfelt IND
65. minut: Mathias Werther UD / Jakob Wismann IND
76. minut: Gult kort til Waldemar Bjergfelt
80. minut: Gult kort til Kalle Bjerregaard Pedersen
88. minut: Gult kort til Emil Larsen
90. minut: Gult kort til Adam Claridge
90. minut: 4-2; Lukas Larsen

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder