3POINT
1753707164-IMG_5018.jpeg

Nanna Møller Karlsen

Nyheder3. aug. 2025

U/19: Brøndby besejrede FCM i træningskamp

Prøvespilleren Musa Akinfenwa scorede to mål, da Brøndby IF U/19 lørdag slog FC Midtjylland med 3-2 i en træningskamp.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen3. aug. 2025

Brøndby IF U/19 spillede lørdag endnu en træningskamp i pre-season. Modstanderen var FC Midtjylland. 3point.dk har talt med cheftræner Viktor Kynde om opgøret, som du kan læse lidt om her.

Opstillingen i første halvleg:

William Sonne-Schmidt (2007)
Mathias Werther (2007) - Gustav Ruby (2008) - Philip Søndergaard (2007) - Oliver Wettergren (2007)
Ali Al-Najar (2008)
Jakob Wismann (2007) - Viggo Poulsen (2008)
Musa Akinfenwa (2007, prøvespiller) - Jacob Ambæk (2008) - Jonathan Agyekum (2006)

Opstillingen i anden halvleg:

Mamadou Jalloh (2006)
Malthe Mortensen (2009) - Gustav Ruby (2008) - Philip Søndergaard (2007) - Mathias Werther/Oliver Wettergren (2007)
Casper Svart (2008)
Sander Larsen (2008) - André Escobar (2007)
Musa Akinfenwa/Nikolaj Johansen (2007/2008) - Jacob Ambæk (2008) - Jonathan Agyekum (2006)

Træningskampen mod FC Midtjylland var en god test for Brøndby-holdet. De blå/gule endte med at vinde opgøret 3-2. Viktor Kynde fortæller om kampen og om fokus i opstarten:

- Vi spillede en svær, intens og fed kamp mod et stærkt FCM-hold. Vi arbejdede på at løse deres høje mand-mand pres. Det lykkedes en håndfuld gange, men mislykkedes også en del. Der er naturligvis en del at gå på, men det bliver heller ikke meget sværere end det var i dag i forhold til modstanderen. Vores pres så stærkt ud - jeg synes, spillerne løste det godt og var rigtig disciplinerede.

- Til gengæld havde vi lidt udfordringer i 50/50-duellerne hvor vi, når vi er fysisk underlegne, skal sørge for at være klogere og bedre forberedt end modstanderen.

- Vores udtryk var som det skal være - gode reaktioner i genpresset og en række flotte offensive omstillinger.

Brøndbys mål blev scoret af Musa Akinfenwa x2 og Nikolaj Johansen.

Akinfenwa scorede til 1-0, da han opfangede en bold efter et godt pres af Agyekum. Samme Akinfenwa gjorde det til 2-1 efter en flot offensiv omstilling og på en assist af Ambæk. Johansen scorede til 3-1 i kampen, da han fulgte op på en returbold efter en kanon fra Agyekum, som keeperen ikke kunne holde.

 

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder