U/19-angriber: Det er som om jeg aldrig har været væk
Det har været let for Mileta Rajovic at komme tilbage til Brøndby. Faktisk er det som om, han aldrig har været væk, fortæller den unge angriber. FOTO: Randers F

Det har været let for Mileta Rajovic at komme tilbage til Brøndby. Faktisk er det som om, han aldrig har været væk, fortæller den unge angriber. FOTO: Randers FC Mileta Rajovic skiftede denne sommer fra Randers FC til U/19-holdet i Brøndby. Angriberen havde tidligere tørnet ud i Brøndby, så det var faktisk en tilbagevenden til Vestegnen for Rajovic. Lørdag bød så på endnu en tilbagevenden for den unge angriber. U/19-holdet skulle spille mod Randers og hentede en 6-1-sejr. - Det var rart at være tilbage i Randers og det var godt at se drengene. Når det er sagt, så fik vi hvad vi kom efter, en sejr, siger Rajovic om at komme tilbage til Randers til 3point.dk. - Jeg synes vi fik vist rigtig fint takter både defensivt og offensivt. Det var en meget fysisk kamp, men vores omstillingsspil gjorde, at vi fik lavet de mål, der skulle til for at vinde. Læs også: De ældste talenter slog Randers med tenniscifre Det har været let for Mileta Rajovic at komme tilbage til Brøndby. Han er faldet godt ind på holdet og i klubben generelt, er det som om han aldrig har været væk, fortæller han. - Jeg føler at jeg er kommet godt tilbage på holdet. Jeg skal løbe lidt mere, end jeg er vant til, men jeg er kommet godt efter det. Hvad angår klubben, er det som om jeg aldrig har været væk. Jeg har det godt med drengene og kan godt lide trænerstaben. Mileta Rajovic og Brøndbys U/19-hold ligger aktuelt nummer fem i U/19 Ligaen. Her er det blevet til ti point i seks kampe.