3POINT
Lukas Larsen

Teis Markfoged

Nyheder18. okt. 2023

U/18-landshold: Danmark tabte igen med Lukas Larsen som indskifter

Det danske U/18-landshold sluttede en fire nationers turnering i Kroatien af med at tabe til værterne. Brøndby-backen Lukas Larsen blev skiftet ind efter en times spil.

3point person
Steen Sørensen18. okt. 2023

Med Lukas Larsen startende på bænken tabte det danske U/18-landshold til Norge. Med Brøndby-backen i startopstillingen blev det til en sejr over Holland. Ved tirsdagens kamp mod Kroatien startede Larsen igen ude, og atter tabte Danmark.

De tre kampe var en del af en fire nationers turnering i Kroatien, og det vil nok være lidt søgt, at bruge ovenstående som forklaring på de danske resultater. Ikke mindst fordi Lukas Larsen var på banen, de de kroatiske værter scorede kampens eneste mål.

Brøndby-spilleren erstattede OB's Noah Barholt på venstre back efter en times spil og kan ikke direkte lastes for hjemmeholdets sejrsmål. Det kom efter et dumt boldtab på kanten af eget straffesparksfelt midt for mål. Målscorer var Filip Zivkovic fra NK Osijek. Se hele kampen her.

Senere tirsdag vandt Holland 2-1 over Norge, og de resultater betød, at Kroatien vandt turneringen med syv point foran Norge med fire. Danmark og Holland endte begge med tre point.

https://www.facebook.com/Landsholdsfodbold.herreungdom/posts/pfbid0UAV7vLxfh9pWXo78rR8cM4p3LXAyJxYVuVNUQxTzK5mSTGuR1DpNzuMh7xStEoDzl

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder