Teis Markfoged
U/18-landshold: August Carlsson efterudtaget til miniturnering
Tidligere torsdag blev August Carlsson fra Brøndby IF indkaldt til det danske U/18-landshold. Dermed er de blå/gule fra Vestegnen oppe på 17 spillere, som er på landsholdsopgaver.

Onsdag mødtes det danske U/18-landshold for at forberede sig til en miniturnering i Sverige de kommende dage, hvor den første modstander er Norge på lørdag. Torsdag stødte en ny spiller til den danske trup i form af August Carlsson fra Brøndby IF og Brøndby Masterclass.
Den 17-årige midtbanespiller bringer dermed totalen af Brøndby-spillere på landsholdsopgaver i disse dage op på 17 mand. Læs her en oversigt over de øvrige 16 spillere fra de blå/gule på Vestegnen. Se den danske U/18-trup her.
U/18-turneringen spilles i og omkring Sundsvall på den svenske østkyst, og udover Danmark, Norge samt værterne fra Sverige deltager Belgien i turneringen, der indledes med semifinaler lørdag.
Lørdag d. 4/9 kl. 13:30 på Selånger IP, Sundsvall: Danmark - Norge
Lørdag d. 4/9 kl. 16:30 på Thulevallen. Medelpad: Sverige - Belgien
Tirsdag d. 7/9 kl. 17:00 placeringskampe: Sverige/Belgien - Danmark/Norge
Sveriges kamp tirsdag spilles på Selånger IP og Belgiens på Thulevallen.