3POINT
1650486231-DSC02649.JPG

Teis Markfoged

Nyheder25. apr. 2022

U/17: Træls dag på kontoret for Brøndby IF

Brøndby IF U/17 var i god form inden kampen mod Randers Freja. Men der stoppede det også brat med et nederlag på 1-0.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen25. apr. 2022

Lørdag eftermiddag tog Brøndby IF U/17 imod Randers Freja. De blå/gule skulle forsøge at følge op på den gode form og senest en derbysejr. Cheftræner Patrick Harboe stillede med følgende mandskab fra start:

Noah Sømmergaard
Kean Tran - Ludwig Vraa-Jensen (C) - Erem Øzkul - Lukas Larsen
Adam Claridge Jensen
Noah Nartey - Mathias Jensen
Mads Beyer
Benjamin Kold - Clement Bischoff

Men Brøndbys gode form stoppede brat lørdag. Randers Freja kunne nemlig rejse hjem til det kronjyske med en sejr på 1-0 efter et mål tidligt i første halvleg. 

- Vi kom bagud tidligt på et lidt uheldigt mål på en retur. Jeg fik reddet bolden op på overliggeren først, men så scorede de på returen. Derefter stillede Randers sig helt ned og forsvarede, lyder det fra målmand Noah Sømmergaard.

- Vi havde svært ved at få åbnet deres forsvar op, men fik alligevel skabt et par chancer, som godt kunne have ført til mål, men vi fik ikke sparket den ind.

Det endte med at blive en træls dag på kontoret for Brøndby, som på trods af et stort spilovertag og okay spil, ikke kunne få udlignet den tidlige Randers-føring. 

Brøndby IF ligger nummer tre i U/17 Ligaen, mens netop Randers Freja ligger nummer fire. Du kan se stillingen i U/17 Ligaen her.

KAMPEN I TAL:

Brøndby IF U/17 - Randers Freja U/17, 0-1 (0-1)

11. minut: 0-1; Frederik Warrer
46. minut: Adam Claridge Jensen UD / Mikkel Durlev IND
64. minut: Benjamin Kold UD / August Harritsø IND
69. minut: Gult kort til Christian Andersen
78. minut: Mads Beyer UD / Magnus Søndergaard IND
78. minut: Clement Bischoff UD / Jonathan Agyekum IND
82. minut: Mathias Jensen UD / Lauge Gülstorff IND
94. minut: Gult kort til Noah Nartey

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder