.jpg%3F2026-07-06T09%253A24%253A45.011Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
U/17: Matteo Grosso forlænger med Brøndby
Backen Matteo Grosso har forlænget sin kontrakt med Brøndby IF, så den nu løber til sommeren 2024.

Der er godt gang i kuglepennen i Brøndby Masterclass i disse dage. Nu har U/17-backen Matteo Grosso forlænget sin aftale med klubben, det oplyser spilleren selv på Instagram. Den nye kontrakt løber til sommeren 2024.
- Jeg har valgt at forlænge med Brøndby, fordi de har en spændende plan med de unge spillere. Det giver masser af motivation for os i Masterclass, som ser en god og struktureret vej op til førsteholdet. Plus at Brøndby lægger en masse tid og kræfter i Masterclass og sørger for at vi har alt vi skal bruge for at præstere bedst muligt på dagen, siger Grosso til 3point.dk.
16-årige Grosso er en del af den talentfulde årgang 2005, som i den kommende sæson bliver andenårs U/17-spillere.
- I den kommende sæson forventer jeg at vi på U/17 kommer til at spille med om guldet igen og forhåbentlig ende højere oppe i tabellen, da jeg føler, at vi får en utrolig stærk trup med årgangene 06 og 05.
- Personligt håber jeg på at få lov til at træne med på U/19 og få spillet nogle kampe med dem. Jeg forventer en fantastisk sæson for hele Masterclass og især mit eget hold på U/17, slutter han.
Hvis du vil lære Matteo Grosso bedre at kende, kan du se vores længere interview med ham her: