3POINT
Mads Beyer i landsholdstrøjen.

Privat

Nyheder13. aug. 2020

U/17: Mads Beyer skifter fra Lyngby til Brøndby

Brøndby IF\'s U/17-hold får i denne sæson tilgang af midtbanespilleren Mads Beyer, der skifter fra Lyngby, hvor han senest var anfører for deres U/15-hold.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen13. aug. 2020

Brøndby IF har sikret sig forstærkning til U/17-holdet i form af Mads Beyer, der kommer til Vestegnen fra Lyngby. Beyer underskriver i slutningen af august en to-årig aftale med Brøndby og træder ind på klubbens U/17-mandskab.

- Selvom jeg var rigtig glad for at spille i Lyngby, har jeg valgt at skifte til Brøndby, da de har et professionelt setup og det er en af de største klubber i Danmark. Tilmed har Brøndby et godt skoletilbud på Brøndby Gymnasium, hvor jeg kan morgentræne to gange om ugen, fortæller han om valget om at skifte fra Lyngby til Brøndby.

I Lyngby var han anfører for U/15-holdet hos De Kongeblå.

- Ja, det er rigtigt, jeg var anfører i Lyngby. Jeg tror at jeg var anfører fordi jeg tit har en afgørende rolle i kampene og er en god holdspiller og kammerat.

- Jeg er en spiller med et godt blik for mine medspillere og samtidig er jeg målfarlig. Jeg er rimelig hurtig og har en god teknik. For det meste spiller jeg 8/10'er, men kan også spille angriber eller kant.

U/17-holdet skulle have indledt sæsonen med en hjemmekamp på lørdag, men den er udskudt. Læs mere om det her.

FAKTA:
Fødselsdato: 25. august 2005
Højde: 186 cm.
Vægt: 70 kg.
Favoritben: Højre
Position(er): 8'er, 10'er
Tidligere klub(ber): GVI (4-11 år) og Lyngby (11-14 år)

Mest kommenterede nyheder