U/17 leverede også et flot comeback i premieren
Brøndbys U/17-hold gjorde U/19-holdet kunsten efter lørdag eftermiddag og leverede et flot comeback i Farum. Det endte 3-3 i premierekampen mod FC Nordsjælland.

Brøndbys U/17-hold gjorde U/19-holdet kunsten efter lørdag eftermiddag og leverede et flot comeback i Farum. Det endte 3-3 i premierekampen mod FC Nordsjælland. Lørdag eftermiddag var der dobbeltopgør på Right To Dream Park. Først var Brøndbys U/19-hold i kamp mod FC Nordsjælland og det endte med et flot blågult comeback, som du kan læse om her. Derefter var det U/17-holdenes tur til at komme i kamp og Brøndby stillede op som følger:Tobias JuulMatin Saleh - Elias Gärtig - Oscar Salling - Filip AndersenMarinus Løvgren LarsenLaurids Brandt Andersen - Frederik ValdbjørnOliver RytterAndrew Oseni - Mathias KvistgaardenFCN i front Brøndby startede kampen godt og kom ud med et aggressivt udtryk, som efterlod det indtryk, at Brøndby var banens bedste hold i første halvdel af første halvleg. Andrew Oseni fik en rigtig god mulighed, da han fik en god stikning fra Oliver Rytter. Afslutningen manglede dog kvalitet. Hjemmeholdet fik også en friløber, hvor Tobias Juul diskede op med en god redning. Et par minutter senere gik det dog galt for Brøndby. FCN's Christian Rasmussen afsluttede fra kanten af feltet og afslutningen snød Juul i målet og strøg ind. Måske blev den rettet af på vejen. Ondt blev værre for Brøndby inden pausen. En FCN-spiller blev spillet fri i feltet og Juul nedlagde ham i et forsøg på at snuppe bolden. Dommeren pegede på pletten og selvom Juul havde lappen på, blev straffesparket sendt i nettet. Brøndby gik derfor til pause nede med 2-0. Et godt indhop og et flot comeback Brøndby kom lige så godt ud til anden halvleg og de lagde tryk på fra start. Det udmøntede sig også tidligt i en udligning, da en velspillende Mathias Kvistgaarden modtog en stikning i dybden og køligt lobbede bolden i nettet. Kvistgaarden spillede som den ene af de to angribere og leverede en virkelig god indsats, hvor han både knoklede i presset og var en evig trussel for FCN-defensiven med sin fart og gode teknik. Men den gode Brøndby-start blev hurtigt afløst af en defensiv blunder. Et indlæg blev smækket ind i feltet, hvor en FCN-spiller pludselig stod fuldkommen fri. Han headede på mål, men Juul reddede flot. Returbolden havnede dog hos en rød og så stod den 3-1 til hjemmeholdet. Efter 67 minutters spil sendte Brøndby Christian Friedrich på banen og han bidrog i høj grad til at Brøndby endte med at levere et flot comeback. Efter bare et par minutter på banen reducerede han til 3-2 på et hovedstød og leverede generelt en meget energisk og initiativrig præstation. Rigtig flot indhop. Kampen gik ind i tillægstiden og det lignede et Brøndby-nederlag, men så sled Kvistgaarden sig fri og blev sparket ned. Straffespark. Kvistgaarden lå til behandling, så Oliver Rytter gik til bolden og sparkede den stensikkert i nettet til 3-3. Det andet Brøndby-comeback i Farum lørdag eftermiddag var dermed en realitet. KAMPEN I TAL: FC Nordsjælland U/17 - Brøndby U/17, 3-3 (2-0) 28. minut: 1-0; Christian Rasmussen 44. minut: 2-0; Christian Rasmussen (str.) 48. minut: 2-1; Mathias Kvistgaarden 50. minut: 3-1; Andreas Bredahl 67. minut: Andrew Oseni UD / Christian Friedrich IND 68. minut: 3-2; Christian Friedrich 74. minut: Filip Andersen UD / Joseph Mwamba IND 81. minut: Marinus Løvgren Larsen UD / Victor Sander Petersen IND 94. minut: 3-3; Oliver Rytter (str.)