.jpg%3F2026-07-02T07%253A08%253A29.919Z&w=3840&q=75)
Michael Jakobsen
U/17-landshold: Debut og masser af spilletid i tre svære kampe
Debut med fuld tid til Viggo Poulsen. Masser af spilletid til alle tre fra Brøndby Masterclass og Ali Al-Najar anfører i alle tre kampe mod svære modstandere.

I sidste uge rejste det danske U/17-landshold til Algarve-kysten i det sydlige Portugal for at finpudse formen inden den afgørende EM-kvalifikation i næste måned. Det blev gjort med tre kampe mord tre særeles kompetente modstandere henholdsvis fredag, søndag og onsdag.
Med i den danske trup var tre spillere fra Brøndby Masterclass, som alle fik godt med spilletid. Ali Al-Najar startede inde som anfører i alle tre kampe, mens Viggo Poulsen (billedet) fik landskampdebut med fuld tid allerede i første kamp.
Egentlig skulle Jacob Ambæk også have været med, men den unge angriber blev holdt hjemme på Vestegnen, hvor cheftræner Frederik Birk ønskede ham med i truppen til forårspremieren i Superligaen mod Viborg FF.
I fredagens kamp mod Tyskland, som blev tabt 4-0, startede alle tre Brøndby-spillere inde, og debutanten Viggo Poulsen fik fuld spilletid. Sander Larsen gik ud i pausen, mens anfører Ali Al-Najar forlod banen efter 70 minutters spil.
Søndag gik det noget bedre med 0-0 mod værtsnationen. Igen startede Ali Al-Najar inde som anfører, men byttede i 65. minut med Viggo Poulsen, mens Sander Larsen blev skiftet ind i 85. minut.
Onsdag startede Ali Al-Najar for tredje gang inde som anfører og fik denne gang fuld spilletid. Modstander var Spanien, som vandt 3-1. Det danske mål blev sat ind af Malik Pimpong fra FCM. Endvidere startede Viggo Poulsen inde og fik en time på banen, inden han byttede plads med Sander Larsen.
Det var med andre ord tre hårde, men forhåbentlig lærerige kampe for de danske talenter, inden det går løs ved EM-kvalifikatione i Frankrig fra den 19. til den 25. marts. Her venter Grækenland og Finland udover værterne, og kun vinderen kvalificerer sig til EM-slutrunden senere på året.