3POINT
André Escobar

Jimmi Brandt Pedersen

Nyheder4. aug. 2023

U/17-landshold: Brøndbys Escobar dobbelt målscorer i endnu en dansk storsejr

André Escobar fra Brøndby IF scorede to gange, da det danske U/17-landshold fredag vant med hele 6-1 over Færøerne. Dermed er førstepladsen i gruppe B ved Open Nordic Tournament i Finland hjemme for Danmark.

3point person
Steen Sørensen4. aug. 2023

6-2, 6-1. Det er ikke Wibledon-tennis, men Open Nordic Tournament for U/17-landshold i Finland og cifrene for Danmarks sejre i holdets to kampe i Gruppe B. Onsdag blev det 6-2 over Norge, og fredag måtte Færøerne så lægge ryg til et nederlag på 6-1.

Onsdag fik Brøndby-keeper William Sonne-Schmidt ikke alene debut på U/17-landsholdet, da ham blev skitet ind til anden halvleg, men officiel landsholdsdebut i det hele taget. Fredag fik Sonne-Schmidt så sin startdebut og stod hele kampen, men det var en klubkammerat der stjal billedet.

André Escobar startede inde som den ene af to 8'ere, fik 75 minutter på banen og krydrede indsatsen med to vigtige scoringer til henholdsvis 2-1 og 3-1. Det første faldt på straffe i 45. minut  blot tre minutter efter, at Færøerne havde udlignet en tidlig dansk føring. Escobars andet mål kom fem minutter efter pausen.

De øvrige danske mål blev sat ind af FCK¨s Roberto Risnæs med ligeledes to scoringer samt Sofus Johannesen fra FCM og FCN's Victor Gustafsen. Brøndby-stopperen Philip Søndergaard måtte denne gang se hele opgøret fra bænken.

De to store sejre betyder, at Danmark i suveræn stil har vundet Gruppe B og skal spille finale på tirsdag mod vinderen fra Gruppe A med Finland, Israel og Sverige, hvor intet er afgjort. Søndag spiller Norge og Færøerne om henholdsvis anden- og tredjepladsen i gruppe B.

https://www.facebook.com/Landsholdsfodbold.herreungdom/posts/pfbid0abWGwHbAXGx5sCeieSVPp7TrcoQWRDSt7QnZENsc8XHepEcQFPMyZv4kJK9BoQRxl

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder