3POINT
Matteo Grosso

Teis Markfoged

Nyheder7. sep. 2021

U/17-landshold: Brøndby-kvintet med i dansk sejr

For anden gang på få dage vandt Danmark med 1-0 over Østrig i en U/17-landskamp. Samtlige fem Brøndby-spillere i den danske trup kom i kamp mandag og de fire fra start.

3point person
Steen Sørensen7. sep. 2021

Fredag vandt Danmark 1-0 over Østrig, da de to hold mødtes i en U/17-landskamp på Skagen Stadion. Det resultat blev gentaget mandag henover middag, da de samme to hold mødtes på Frederikshavn Stadion.

Efter en målløs første halvleg fik Danmark scoret kampens enlige mål blot to minutter efter pausen. Det var Bayer 04 Leverkusens Zidan Sertdemir, som blev noteret for scoringen.

I sine helt unge år spillede Sertdemir i Brøndby IF, indtil han efter U/12-sæsonen i sommeren 2017 skiftede til Farum Boldklub og senere overbygningen FC Nordsjælland. Denne sommer skiftede Zidan Sertdemir til Bayer 04 Leverkusen for cirka 15 millioner kroner ifølge Transfermarkt.

Fra kampens start havde målscoreren blandt andre selskab af fire nuværende Brøndby-spillere og efter 50 minutters spil en femte. Ludwig Vraa-Jensen startede som venstre midtstopper, Matteo Grosso (billedet) og Malek Bakhit på hver sin back samt Mads Beyer som såkaldt falsk 9\\'er i den danske 4-3-3 opstilling. Fem minutter efter pausen kom Bertram Kvist på banen.

Det danske U/17-landshold skal i ilden igen om en måneds tid, hvor det gælder EM-kvalifikationen på Malta i dagene 6. til 12. oktober. Udover Malta og Danmark består gruppen af Montenegro og Tyrkiet.

https://www.facebook.com/Landsholdsfodbold.herreungdom/posts/4474182745978425

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder