3POINT
Bertram Kvist

Teis Markfoged

Nyheder6. okt. 2021

U/17-landshold: Brøndby-kvartet med i dansk EM-sejr

Bertram Kvist fik en afgørende rolle, da det danske U/17-landshold indledte EM-kvalifikationen med en sejr på 2-0 over Montenegro. Yderligere tre fra Brøndby Masterclass fik spilletid.

3point person
Steen Sørensen6. okt. 2021

Med en skudstatistik, der siger 13-2 i dansk favør og 7-1 indenfor målrammen, er det svært at argumentere mod det rimerlige i den danske sejr på 2-0 over Montenegro ved EM-kvalifikationen for U/17-landshold. I et gruppespil med Matlta som værtsnation er Tyrkiet det sidste og fjerde hold.

Der er hele fem spillere fra Brøndby Masterclass med i den danske trup, og de tre startede inde onsdag eftermiddag. Ludwig Vraa-Jensen i det centrale forslvar, Malek Bakhit på venstre back og Bertram Kvist som den ene af to 8'ere på midtbanen i en 4-3-3 opstilling.

Det forkromede landskampoverblik set med Brøndby-briller

Førstnævnte kom hurtigt i centrum, da den moldovanske dommer vurderede et frispark af Brøndby-stopperen til et gult kort allerede i 4. minut. Alligevel blev det til fem kvarter på banen for Vraa-Jensen inden en udskiftning ved stillingen 2-0 til Danmark.

Begge mål faldt i starten af anden halvleg - i 47. og 53. minut - og begge blev sat ind af Bayer 04 Leverkusens Zidan Sertdemir, der trådte sine barndoms fodboldstøvler hos de blå/gule på Vestegnen imdtil et skifte til Farum BK som 12-årig.

Den første scoring fladt efter et straffe fremtvunget af Bertram Kvist. I det hele taget var Kvist til evig uro for det montenegrinske forsvar frem til en udskiftning i det 86. minut, hvor klubkammeraten fra Vestegnen Mads Beyer i stedet kom på banen.

Læs også om Brøndby-scoring i EM-sejr for U/19-landsholdet

Malek Bakhit fik fuld tid i kampen og gjorde sig bemærket med flere gode skudforsøg, hvor det ene prellede af mod det såkaldte træværk. Den sidste Brøndby-spiller i den danske trup, Matteo Grosso, kunne nyde hele kampen fra første parket på den rød/hvide bænk.

Tidligere onsdag vandt Tyrkiet med hele 6-1 over Malta, men det er værd at bemærke, at det i første omgang er indbyrdes opgør, der tæller ved pointlighed. De to bedste hold fra hver af de 13 grupper samt de fire bedste treere går videre til forårets Elite Rounds, hvor de endelige deltagere ved EM-slutrunden skal findes.

Danmarks næste kamp er på lørdag kl. 16:00 mod Malta, mens Tjekkiet venter i den sidste på tirsdag kl. 11:00.

https://www.facebook.com/Landsholdsfodbold.herreungdom/posts/4569644919765540

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder