3POINT
Danial Riaz

Freja Borne

Nyheder10. sep. 2023

U/17-landshold: Brøndby-duo med i dansk sejr over Tyskland

Danial Riaz fra Brøndby IF startede inde for det danske U/17-landshold, der lørdag på udebane vandt 2-0 over Tyskland. Undervejs blev klubkammeraten Philip Søndergaard skiftet ind.

3point person
Steen Sørensen10. sep. 2023

Efter torsdagens nederlag på 3-1 mod Italien skulle det danske U/17-landshold ved fire nationers turneringen i Tyskland lørdag møde værterne, som torsdag havde vundet 3-2 over det sidste hold fra Israel.

Ud af den danske trups tre Brøndby-spillere kom de to i aktion mod tyskerne. Efter sin landsholdsdebut mod Italien fik Danial Riaz sin første startplads i en landskamp og spillede fem kvarter, mens Philip Søndergaard blev skiftet ind til den sidste halve times tid.

Da Søndergaard kom på banen var stillingen 2-0 til Danmark, som også blev slutresultatet. De to mål faldt hurtigt efter hinanden i starten af anden halvleg ved henholdsvis FCK's Jonathan Moalem i 50. minut og Rasmus Düring fra AGF i 54.

Idet Israel også lørdag vandt 4-1 over Italien er alt åbent inden sidste runde tirsdag, hvor Danmark kl. 11:00 møder Israel.

https://www.facebook.com/Landsholdsfodbold.herreungdom/posts/pfbid0EXg3Gk5oBvdVHa2UyvPKiSS81BxsgqLrJF1GgRjsTc3nY5xsMVu5nduumSdRJzEXl

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder