3POINT
Nyheder2. sep. 2016

U/17-holdet er kommet flyvende fra start: Alle har et positivt mindset

Brøndbys U/17-mandskab er kommet flyvende fra start i denne sæson med tre sejre ud af tre mulige. Anton Skipper Hendriksen fortæller lidt om hvordan det kan vær

3point person
3point.dk2. sep. 2016

Brøndbys U/17-mandskab er kommet flyvende fra start i denne sæson med tre sejre ud af tre mulige. Anton Skipper Hendriksen fortæller lidt om hvordan det kan være. Tre kampe, tre sejre og en målscore på 6-0. Det er facit for Brøndbys U/17-hold og det må derfor konkluderes at være en fremragende sæsonstart for Frank Hjortebjergs tropper. Senest blev det til en 3-0-sejr på udebane mod HB Køge. Her stod Frederik Nørrestrand, Jesper 'Jobbe' Lindstrøm og Anton Skipper Hendriksen for scoringerne. Sidstnævnte har netop forlænget sin kontrakt med klubben og var meget tilfreds med præstationen i 3-0-sejren: - Gennem hele kampen sad vi på spillet og vi fastholdt bolden meget af tiden oppe omkring deres mål. Boldbesiddelsen var noget omkring 85-15 i vores favør og de havde ikke andet end et skud på stolpen. Så det var en god kamp fra vores side, fortæller han. Den talentfulde forsvarsspiller er naturligvis også glad for holdets gode sæsonstart, som han forklarer på følgende måde: - Det handler om at vi alle har haft et positivt mindset omkring hvordan vi skal præstere og hvordan træningsmiljøet skal være. Samtidig er vi en masse gode spillere samlet, og når vi så kombinerer det med et super godt omklædningsrum og viljen til at gøre noget ekstra for hinanden, så er vi ikke til at stoppe. Det har været med til at give os en så god start på sæsonen. Brøndby stillede op på følgende måde mod HB Køge:Mads Hermansen Frederik Nørrestrans - Anton Skipper Hendriksen - Benjamin Laursen - Lucas Rejnhold Morten Frendrup Mikkel Eslund - Andreas Pyndt Magnus Warming - Muamer Brajanac - Jesper 'Jobbe' LindstrømKAMPEN I TAL: HB Køge - Brøndby, 0-3 (0-2) 0-1; Frederik Nørrestrand 0-2; Jesper 'Jobbe' Lindstrøm 0-3; Anton Skipper Hendriksen Næste udfordring for Brøndbys U/17-mandskab er den 17. september, hvor AaB venter på udebane.

Mest kommenterede nyheder