.jpg%3F2026-07-06T09%253A23%253A43.855Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
U/17: Flot comeback var kun nok til et enkelt point for Brøndby
Brøndby IF U/17 måtte lørdag nøjes med et enkelt point i Lyngby.

MASTERCLASS-SPONSOR: 3point.dks venner
Vil du have mere Masterclass? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget dækning af talenterne, som vi gør. MELD DIG IND HER.
Brøndby IF U/17 skulle lørdag klokken 11.00 i kamp i Lyngby og forsøge at følge op på premieresejren over Silkeborg. Cheftræner Viktor Kynde havde valgt følgende startopstilling til opgøret:
William Sonne-Schmidt
Noah Kirkegaard - Oliver Sejer (U/19) - Rasmus Lynder - Markus Petersen
Casper Svart
Jakob Wismann - Danial Riaz
André Escobar
Jacob Ambæk - Alfred Klamer
Bænk: Pelle Hoekstra, Ali Al-Najar, Mathias Werther, Elo Sandersen, Alexander Bejer-Andersen, Viggo Poulsen
Det var et Brøndby-hold, som i denne kamp viste to ansigter. De kom skidt fra start, og da der var spillet en halv time, var Lyngby foran med 2-0. De blå/gule ramte i første halvleg ikke det niveau, som de viste i størstedelen af kampen i premieren.
Derfor var det en vigtig livline, da formstærke Jacob Ambæk flot krøllede et frispark i nettet efter 33 minutters spil, så Brøndby kunne gå til pause kun bagud med et enkelt mål.
Jacob Ambæk krøller den flot ind direkte på frispark og scorer sit mål nr. 3 i sæsonens to første kampe https://t.co/N91JlSjtJ6 pic.twitter.com/Srp6sTmqgY
— Fan af Brøndby Masterclass (@BrMasterclass) August 26, 2023
Efter pausen var det et forvandlet Brøndby-mandskab, der kom på banen. Presset sad i skabet og i store perioder af anden halvleg var hjemmeholdet presset tilbage i eget felt, hvor de havde svært ved at komme ud.
Brøndby tilspillede sig mange store målchancer. Den ene tilfaldt Ambæk efter 65 minutters spil efter fornemt forarbejde af André Escobar, som flot kom igennem og afsluttede. Men keeperen snuppede forsøget. Returen havnede dog hos Ambæk, der bragte balance i regnskabet med sit mål til 2-2. Det var Ambæks fjerde mål i to kampe og angriberen må siges at være kommet særdeles stærkt fra land i den nye sæson.
Han og Escobar var Brøndbys bedste spillere i kampen - og også to af de spillere, man kan forvente bliver profiler i denne sæson.
Han havde dog flere muligheder i dagens kamp, som han med lidt mere held og skarphed kunne have sendt i nettet. Brøndby spillede sig i anden halvleg til muligheder nok til at vinde kampen, men efterslæbet fra første del af første halvleg fik de kun udlignet. Derfor måtte Viktor Kyndes tropper nøjes med et enkelt point i Lyngby.
I den efterfølgende straffesparkskonkurrence brændte Brøndby et enkelt spark, mens Lyngby leverede fuldt hus. Det ekstra point gik derfor til De Kongeblå.
KAMPEN I TAL:
Lyngby BK U/17 - Brøndby IF U/17, 2-2 (2-1)
16. minut: 1-0; Hjalte Kropp
18. minut: Gult kort til Jacob Ambæk
22. minut: Gult kort til Hjalte Kropp
22. minut: Gult kort til André Escobar
30. minut: 2-0; Nicolas Bosselmann
32. minut: Gult kort til Theo Di Carlo
33. minut: 2-1; Jacob Ambæk
54. minut: Jakob Wismann UD / Mathias Werther IND
54. minut: Casper Svart UD / Ali Al-Najar IND
57. minut: Gult kort til Rasmus Lynder
62. minut: Alfred Klamer UD / Elo Sandersen IND
65. minut: 2-2; Jacob Ambæk
78. minut: Danial Riaz UD / Viggo Poulsen IND
78. minut: Noah Kirkegaard UD / Pelle Hoekstra IND
80. minut: Gult kort til Viggo Poulsen
90. minut: Gult kort til Ali Al-Najar
90. minut: Gult kort til Markus Petersen