.jpg%3F2026-07-03T14%253A06%253A12.962Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
U/17-EM: Philip Søndergaard og Danmark klar til slutrunden
En karantæneramt Philip Søndergaard kunne se sine holdkammerater på det danske U/17-landshold vinde sikkert over Georgien ved Elite Rounds. Dermed er Brøndby-stopperen og Danmark klar til forsommerens EM-slutrunde.

Når EM-slutrunden for U/17 drenge bliver afviklet på Cypern i perioden fra den 20. maj til den 5. juni i år, så bliver det med Danmark som en af de 16 deltagende nationer. Det står klart efter en sikker sejr over værterne fra Georgien i Elite Rounds sidste spillerunde tirsdag eftermiddag.
På mål af Chidozie Obi fra Arsenal, FCK's Oliver Højer Højer (3), Olti Hyseni fra SønderjyskE, AFC Ajax' Lasse Abildgaard og Nicolaj Tornvig fra FCM vandt Danmark 7-0. Philip Søndergaard fra Brøndby IF og Brøndby Masterclass. måtte efter et gult kort i begge de to første kampe sidde over med karantæne.
Efter uafgjort 0-0 i første kamp mod Tyrkiet og derpå en sejr på 1-0 over Serbien betyder den afsluttende gevinst mod Georgien, at Danmark tager guppens førsteplads og dermed er sikker på deltagelse ved EM-slutrunden. Samtidig vandt Serbien med 3-0 over Tyrkiet og ender på gruppens andenplads.
Otte gruppevindere samt syv 2'ere kvalificerer sig sammen med de cypriotiske EM-værter til slutrunden.