3POINT
1758544519-Tobias-42.jpg

Simon Kammer

Nyheder26. okt. 2025

U/17: Ekstrand-hattrick da Brøndby vandt i Aalborg

Tobias Baden Ekstrand scorede hattrick, da Brøndby IF U/17 lørdag vandt med 3-1 i Aalborg.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen26. okt. 2025

Lørdag eftermiddag skulle Brøndby IF U/17 atter i aktion. Kampen faldt på den anden side af en kamppause i den hjemlige turnering for Brøndby, som for nylig var til en turnering i Kroatien. Cheftræner Mikkel Randeris var ude med sygdom til lørdagens ligakamp i Aalborg. Brøndby IF stillede med følgende mandskab fra start:

Elias Medina (2009)
Willads Tuxen (2009) - Tristan Freiesleben (2010) - Mohamad Aliko (2009) - Julius Sonnenborg (2009)
Michael Granberg (2010) - Jonas Gretlund (2009)
Elias Broberg (2009) - Isak Vogt Mathiesen (2010) - Anton Wepia Christiansen (2010)
Tobias Baden Ekstrand (2010)

Bænken: Philip Dewachter (2009), Christian Nielsen (2009), Hector Marley (2010) og Lucas Kirk Laursen (2010)

Brøndby IF leverede en god præstation i Aalborg, hvor de var gode på bolden og samtidig fik skabt, hvad der skulle til for at hive de tre point med hjem til Vestegnen. De blå/gule bragte sig foran 1-0 inden pausen, da Elias Broberg spillede en god bold i dybden til Mohamad Aliko, som havde taget et godt løb. Han spillede bolden til siden til Tobias Baden Ekstrand, der kastede sig ind i bolden og sørgede for en pauseføring til Brøndby.

- Holdet leverede en rigtig god præstation i dag. Vi var gode til at hjælpe hinanden i hele kampen og dominerede dem på bolden, lød det efter kampen fra Ekstrand, som slet ikke var færdig med at score mål i opgøret.

I anden halvleg fik angriberen også bragt gæsterne på 2-0, da Anton Wepia Christiansen spillede en flot bold i dybden til Ekstrand, som blev dobbelt målscorer.

AaB fik pyntet på resultatet midt i anden halvleg, men blot fire minutter efter slukkede Brøndby al nordjydernes håb om et muligt comeback i kampen. Broberg sendte Ekstrand i afsted i en en-mod-en-situation. Angriberen tog et træk ind i banen og sparkede bolden over i det lange hjørne. Så var den kamp lukket og slukket.

- Sejren betyder rigtig meget for holdet, vi var virkelig glade efter slutfløjtet. Hattricket betyder også rigtig meget for mig personligt, men jeg kunne ikke have gjort det uden holdet. Men alt i alt er jeg bare rigtig glad for mine tre mål og for holdets præstation, slutter Ekstrand.

KAMPEN I TAL:

AaB U/17 - Brøndby IF U/17, 1-3 (0-1)

39. minut: 0-1; Tobias Baden Ekstrand
56. minut: 0-2; Tobias Baden Ekstrand
65. minut: Isak Vogt Mathiesen UD / Philip Dewachter IND
71. minut: Anton Wepia Christiansen UD / Christian Nielsen IND
73. minut: 1-2; Elias Khawand
77. minut: 1-3; Tobias Baden Ekstrand
83. minut: Gult kort til Ozair Ahadi
90. minut: Gult kort til Elias Broberg
90. minut: Gult kort til Christian Nielsen

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder