3POINT
Nyheder10. jun. 2026

U/17: Derby-sejr med lyn og torden

Brøndby IFs U/17-drenge vandt 4-2 ude over FC København i et tempofyldt og intenst opgør.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen10. jun. 2026

Tirsdag eftermiddag drog Brøndbys U/17-drenge til kunsten på Peter Bangs vej, hvor sæsonens sidste derby udspillede sig. Cheftræner Mikkel Randeris sendte følgende mandskab i derby-aktion:

Elias Medina (2009)
Julius Sonnenborg (2009) - Willads Tuxen (2009) - Jonas Gretlund (2009) - Elias Larsen (2009)
Casper Svart (2008) - Michael Granberg (2010)
Isak Vogt Mathiesen (2010) - Elias Broberg (2009) - Anton Wepia Christiansen (2010)
Tobias Ekstrand (2010)

Bænken: Philip Dewachter (2009), Caleb Sweeney (2009), Krar Al-Mosawi (2010), Christian Nielsen (2009), Hector Marley (2010) og Lucas Kirk Laursen (2010)

Det var et Brøndby U17-hold der med fire forudgående sejre i træk skulle møde et FC København U17-hold, der forud for opgøret, havde gået ubesejret gennem sæsonen. Der var således på alle måder lagt op til et intenst derby-brag og vejrguderne bidrog effektivt hertil med skybrud, lyn og torden, der førte til midlertidig kampafbrydelse halvvejs inde i første halvleg.

Brøndby kom bedst ud til kampen og dominerede spillet med aggressivt pres, højt tempo og flere gode chancer, hvor særligt Anton Wepia Christiansen (AC), Tobias Ekstrand og Elias Broberg kombinerede flot og kom hver især til et par større chancer.

Hjemmeholdet meldte sig dog mere ind i kampen i takt med at bygerne blev til skybrud og tordenvejr og som paraplyerne blev hevet frem, måtte Elias Medina hive et par gode redninger frem på et nogle farlige skud fra FCK-offensiven.

Kampen blev afbrudt efter 22 minutter og kunne efter opklaring og en 20 minutters pause genoptages og Brøndby pressede godt på og Elias Broberg fortsatte sit sprudlende spil og viste virkelig sit høje tekniske niveau og evne til at operere i de små rum. Det var da også Broberg, der med et flot indlæg fra venstresiden, kunne lægge assisten til Julius Sonnenborgs flotte 1-0-mål. Det var i øvrigt en Julius Sonnenborg der i den grad havde varmet op til det mål med mange afgørende aktioner. 

Hjemmeholdet havde dog allerede vist sig farlige på omstillinger og 4 minutter efter Sonnenborgs føringsmål, fik FCKs Elvin Mehicic udlignet til 1-1 og herfra meldte de sig mere og mere ind i kampen. 

Der blev således fløjtet til pause med stillingen 1-1 og efter pausen kom Krar Al-Mosawi ind i stedet for Isak Vogt Mathiesen.

Brøndbys U17-drenge kom bedst ud til anden halvleg og fik sat flere gode angreb sammen. Lidt udenfor feltet havde AC først et af sine kanon-skud, der dog lige akkurat ramte forbi mål og et par minutter (56’) efter tog Tobias Ekstrand et par kloge træk i feltet, satte en FCK-stopper og skød den smukt i mål til 2-1 og dermed Brøndby-føring igen. 

Herefter skruede hjemmeholdet igen op for tempo og aggressivitet, men Brøndby stod flot imod og endda med chancer for at udbygge føringen via flot kombinationsspil mellem Krar Al-Mosawi og Julius Sonnenborg. FCK fik dog alligevel i minut 68 spillet sig ud af vores pres og kunne igen udligne til 2-2 på mål af Elvin Mehicic. 

Herfra viste Brøndby-holdet en imponerende stærk fightervije, trods trætte ben og mange dueller, særligt på midtbanen udkæmpedes der mange slag. Krar og Sonnenborg fortsatte deres gode spil sammen og kunne med 20 minutter tilbage af kampen lægge den til Ekstrand der scorede sit andet mål i kampen og gjorde det til Brøndby-føring på 3-2.

Kort herfter blev Philip Dewachter skiftet ind og ud gik Ekstrand, der derved kunne skrive yderligere to flotte mål på sin U17-topscorer-konto.

Brøndby jagtede ufortrødent det næste mål og her skal Krar Al-Mosawis imponerende indhop fremhæves – han viste flere gange sin formidable teknik og udgjorde hele tiden en trussel for hjemmeholdets defensiv, samtidig med at han var kvik til at løbe med tilbage og forsvare effektivt. Broberg fik også lagt en flot aflevering i dybden til Elias Larsen, der med et skarpt skud lige akkurat kunne se den gå forbi mål. 

Det lykkedes dog i minut 90 at udbygge føringen til 4-2 og cementere en fortjent derby-sejr: Krar fik skabt endnu en stor chance og det skud han afsluttede med måtte FCKs keeper bokse ud i fødderne på Philip Dewachter, der kunne sende den i nettet og således kunne Dewachter fejre et flot indhop med opgørets endelige mål.

Samlet set kunne man som tilskuer til tirsdagens derby-opgør nyde en intens, tempofyldt og målrig kamp, der også bød på en del frispark og dueller, som Brøndby-mandskabet yderst sjældent trak sig fra. Gennemgående viste Brøndby-holdet en ekstraordinær holdpræstation med fightervilje og mange stærke individuelle præstationer og iøjnefaldende indhop. Udover en sprudlende Brøndby-offensiv kan drengene også være yderst stolte af en stærk defensiv præstation og nogle vigtige redninger af Elias Medina på mål. 

Det var således også en derbysejr der blev FC Københavns første nederlag i sæsonen.

Brøndby U17 indtager dermed tredjepladsen i ligaen efter sejren over FC København og spiller på lørdag d. 13. juni klokken 13 sæsonens sidste kamp ude mod Sønderjyske U17, hvor Brøndby kan tage sjette sejr i træk i dette forår, snuppe bronzen og fejre Tobias Ekstrand som topscorer i sæsonen 2025/2026.

KAMPEN I TAL:

FC København U/17 - Brøndby IF U/17, 2-4 (1-1)

27. minut: 0-1; Julius Sonnenborg
33. minut: 1-1; Elvin Mehicic
43. minut: Gult kort til Tristan Christensen
46. minut: Isak Vogt Mathiesen UD / Krar Al-Mosawi IND
55. minut: 1-2; Tobias Ekstrand
58. minut: Gult kort til Willads Tuxen
67. minut: 2-2; Elvin Mehicic
69. minut: 2-3; Tobias Ekstrand
71. minut: Michael Granberg UD / Caleb Sweeney IND
75. minut: Tobias Ekstrand UD / Philip Dewachter IND
75. minut: Gult kort til Casper Svart
82. minut: Anton Wepia Christiansen UD / Christian Nielsen IND
89. minut: 2-4; Philip Dewachter

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder