3POINT
August Harritsø

Teis Markfoged

Nyheder25. okt. 2021

U/17: Brøndbys ti mand snuppede sejren i tillægstiden

Brøndby IF U/17 vandt lørdag eftermiddag en dramatisk sejr på 3-2 over OB.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen25. okt. 2021

Godt nok har derby fyldt meget, men I skal ikke snydes for et referat fra lørdagens U/17-kamp i Brøndby. Cheftræner Sune Lærkedahl Jensen stillede med følgende 11 fra start:

Noah Emil Sømmergaard
Kean Tran - Ludwig Vraa-Jensen (C) - Erem Özkul - Lukas Larsen
Mathias Jensen - Noah Nartey - Adam Claridge Jensen
Mads Beyer
Oscar Schwartau - Benjamin Kold

Hjemmeholdet fik en drømmestart på kampen. Da der var spillet bare ti minutter, var de foran med 2-0 mod OB. Oscar Schwartau åbnede ballet, da han sparkede bolden i nettet efter et kort taget hjørnespark, hvor Nartey fandt angriberen i feltet. Han sparkede første gang og satte jublen i gang på bane 12.

Den fortsatte et par minutter senere, da Brøndby kombinerede sig igennem og fik sendt et indlæg på tværs, som en OB'er sendte i eget net. Gæsterne var meget pressede i denne fase af kampen og Brøndby pressede på for endnu et mål, men 'striberne' holdt stand.

De fik også reduceret i første halvleg, men Brøndby gik til pause med en føring på 2-1, som var ganske fortjent.

Men fra anden halvlegs start var det et OB-hold, der ville have mere med hjem til Fyn. De kom anderledes godt ud efter pausen og gjorde det svært for Brøndby-holdet. Fynboernes pres intensiveredes som kampen skred frem og det lå i luften, at der ville falde en udligning. 

Med et kvarter tilbage at spille i gjorde Brøndby det vanskeligere for sig selv, da Kean Tran fik vist sit andet gule kort i kampen og hjemmeholdet derfor måtte spille kampen til ende med ti mand. Derfor var det ekstra hårdt, da OB scorede til 2-2 efter 82 minutters spil.

Tidligere i halvlegen havde Brøndby skiftet både angriberen August Harritsø og backen Waldemar Bjergfelt ind. De skulle begge få nøgleroller. Først var Bjergfelt tæt på at bringe Brøndby foran. For paradoksalt nok var det de blå/gule, en mand i undertal, der fik lagt et sidste pres på OB. 

I kampens tillægstid fordelte Nartey spillet fint ud til Bjergfelt i højresiden. Han lagde et perfekt indlæg ind i boksen til Harritsø, der stensikkert sparkede den i mål til 3-2 og ekstatiske jubelscener. Det lykkedes derfor Brøndby at hive sejren hjem og sætte tre point ind på kontoen.

Brøndby IF ligger nummer et i U/17 Ligaen. Se stillingen her.

KAMPEN I TAL:

Brøndby IF U/17 - OB U/17, 3-2 (2-1)

7. minut: 1-0; Oscar Schwartau
10. minut: 2-0; Selvmål
27. minut: 2-1; Tobias Slotsager
40. minut: Gult kort til Kean Tran
57. minut: Mathias Jensen UD / Mikkel Durlev IND
57. minut: Mads Beyer UD / Saman Jalaei IND
67. minut: Benjamin Kold UD / August Harritsø IND
75. minut: Gult/rødt kort til Kean Tran
76. minut: Adam Claridge Jensen UD / Waldemar Bjergfelt IND
82. minut: 2-2; Elias Hansborg Sørensen
90. minut: 3-2; August Harritsø

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder