3POINT
Brøndby U/17 mod AaB

Teis Markfoged

Nyheder19. jul. 2021

U/17: Brøndby til turnering med Bayern og PSG

En uge før ligastarten mod FCK deltager U/17-holdet fra Brøndby Masterclass ved en stor international turnering i Tyskland. Andre deltagere er blandt andre Valencia, PSV, Bayern og PSG.

3point person
Steen Sørensen19. jul. 2021

Lørdag den 14. august sparker U/17-holdet fra Brøndby Masterclass den nye sæson i U/17-Ligaen i gang med et derby på udebane mod FCK. Weekenden inden er holdet i Tyskland for at deltage ved en stor international turnering - Youngster Cup - med deltagelse af ni hold i tre grupper. Værter er 1. FC Union og FSV 63 Luckenwalde.

Brøndby er i Gruppe A sammen med 1. FC Union samt Valencia CF. De blå/gule åbner hele turneringen lørdag den 7. august kl. 11:00 mod førstnævnte og spiller allerede igen kl. 11:45 mod Valencia, mens spanierne og de tyske værter slutter gruppen af kl. 12:30.

Derefter følger Gruppe B med Hertha BSC, PSV Eindhoven samt Eintracht Frankfurt, og endelig følger Gruppe C med FC Bayern, Paris Saint-Germain samt SV Werder Bremen. Søndag spilles semifinaler, kamp om tredjeplads, finale samt to gruppespil om de lavere placeringer.

Samtlige gruppekampe begge dage samt semifnaler spilles på Werner-Seelenbinder-Stadion i Luckenwalde, mens kampen om tredjepladsen samt finalen spilles på Stadion An der Alten Försterei i Berlin. Læs mere om Youngster Cup her.

Til turneringen må Brøndby undvære fire spillere, der er indkaldt til U/17-landsholdets to kampe mod Sverige, som spilles på Hvidovre Stadion lørdag den 7. og tirsdag den 10. august. Begge dage kl. 13:00. De fire er Malek Bakhit, Matteo Grosso, Mads Beyer og Bertram Kvist.

Mest kommenterede nyheder