
Privat
U/17: Brøndby henter talentfuld midtbanespiller i FCK
Brøndby IF har skrevet kontrakt med den talentfulde midtbanespiller Noah Nartey. Han er hentet hos rivalerne i FC København.

Brøndby IF har sikret sig en talentfuld ung midtbanespiller. Noah Nartey, der er lillebror til U/21-landsholdsprofilen Nikolas Nartey, har skrevet under med Brøndby og skal tørne ud for U/17-holdet. Han er hentet hos rivalerne i FC København.
- Jeg har valgt at skifte til Brøndby, fordi klubben ser mig som den spiller, jeg ønsker at være. Jeg har haft mange gode år hos FCK, men det var tid til at finde nye veje, siger han til 3point.dk.
Havde du andre muligheder?
- Ja, jeg havde andre muligheder og der var stor interesse fra flere klubber. Men jeg valgte Brøndby, fordi det er det rigtige sted for mig ud fra deres fremtidsplaner og de visioner, de har præsenteret for mig.
Nartey er 15 år gammel og kan dække flere positioner på midtbanen.
- Jeg er god med bolden og sætter min modstander af hurtigt. Jeg kan være kampafgørende og har et godt overblik. Jeg er 8'er, men kan også spille 6'er.
Du kan se Noah Nartey score et flot mål i U/17-pokalfinalen for FCK her.
FAKTA:
Kontraktlængde: 30. juni 2023
Fødselsdato: 5. oktober 2005
Højde: 180 cm.
Vægt: 66,5 kg.
Favoritben: Højre
Position(er): 8'er og 6'er