
Teis Markfoged
U/16-landsholdet: To Brøndby-scoringer i målfest mod Tyskland
Danmark i en sand målfest mandagens U/16-landskamp mod Tyskland. Alle fire Brøndby-spillere kom i aktion. Malek Bakhit var med fra start og scorede. Det samme gjorde en indskiftet Bertram Kvist.

Torsdag vandt det danske U/16-landshold med 2-0 på udebane over Tysklands ditto. Tre af Brøndbys fire spillere i den danske trup var med fra start, mens den sidste blev skiftet ind undervejs. Mandag var det så tid til andendagsgildet i Duisburg, og denne gang var det helt som ventet blot Malek Bakhit fra Brøndby, som var den indskiftede i torsdags, der startede inde. De øvrige tre kom dog på banen i løbet af anden halvleg.
Bakhit startede som højre back i den danske 4-3-3-opstilling og fik 65 minutter på banen. I anden halvleg krydrede han indsatsen med Danmarks første scoring, men desværre var det blot en reducering af den tyske pauseføring på 4-0, så stillingen nu var 4-1 til Tyskland, som hurtigt scorede endnu en gang. Mellem de to mål kom Matteo Grosso på banen.
Knap 20 minutter før tid blev Mads Beyer skiftet ved stillingen 5-3 på danske scoringer ved Tinus Gripping fra SønderjyskE og OB's Elias Hansborg-Sørensen. Bertram Kvist (billedet) var kommet ind allerede ved pausen, og Brøndby-spilleren skabte spænding helt til slut i opgøret ved at score til 5-4 i 90. minut, men der faldt ikke flere mål i dommerens tillægstid, så det endte med en tysk sejr i en målfest med hele ni scoringer.