3POINT
Ekene Chukwuani

Michael Jakobsen

Nyheder3. mar. 2025

U/16-landshold: Ekene Chukwuani scorede i målrigt nederlag mod England

I et sandt målorgie vandt England over Danmark ved en U/16 UEFA Development Tournament i Spanien. Fire spillere fra Brøndby Masterclass var i aktion, og Ekene Chukwuani scorede et enkelt mål.

3point person
Steen Sørensen3. mar. 2025

Efter fredagens flotte sejr over Frankrig ved en U/16 UEFA Development Tournament i Spanien, kom Danmark ned på jorden igen søndag, da England stod på menuen i en kamp, der udviklede sig til et sandt målorgie. Ialt ti scoringer blev det til.

Af de hele fem spillere fra Brøndby Masterclass i den danske trup på 20 mand stod Raphael Canut Pedersen denne gang helt over - formentlig grundet sygdom eller en skade. De øvrige fire startede alle inde, og de to fik fuld spilletid.

Malthe Mortensen som anfører på venstre back og Elias Medina i målet var blandt de fire på det danske hold, som fik samtlige 90 minutter plus det løse. Elias Broberg startede på midtbanen og fik lige godt en time på banen, mens angriberen Ekene Chukwuani krydrede sine 74 minutter med en scoring.

Udover Chukwuani scorede Rilke Thomsen fra Lyngby BK og HB Køges Omran Khatar for Danmark, men de tre mål var kun med til at pynte en smule på resultatet. De engelske modstandere diskede op med intet mindre end syv af slagsen og vandt dermed 7-3 efter 3-1 ved pausen.

Inden, der var gået 20 minutter, var England i front med 3-0, men i 22. minut fik Ekene Chukwuani reduceret og skabt lidt håb hos danskerne, og resten af første halvleg forløb uden yderligere scoringer. På tre mål i henholdsvis 50., 54. og 73. minut øgede England til 6-1, inden Danmark fik pyntet på resulatet i 79. og 80. minut. Endelig scorede englænderne til 7-3 i 89. minut.

De syv engelske scoringer var fordelt på fem spillere, som til daglig repræsenterer Chelsea, Leeds United, Leicester City, Newcastle United og Wolverhampton Wanderers. Tidligere søndag vandt Frankrig 5-1 over Colombia, som Danmark møder på onsdag kl. 11:00.

https://www.facebook.com/Ungdomslandsholdene/photos/-startopstilling-landstr%C3%A6ner-jesper-mikkelsen-har-valgt-f%C3%B8lgende-start-11-til-da/1175521271246231/

https://www.facebook.com/Ungdomslandsholdene/photos/vi-taber-7-3-til-et-utroligt-st%C3%A6rkt-england-mandskab-en-meget-l%C3%A6rerig-kamp-for-d/1175653647899660/

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder