.jpg%3F2026-07-03T14%253A14%253A30.716Z&w=3840&q=75)
Jimmi Brandt Pedersen
U/16-landshold: Brøndby-stopper på banen i alle tre kampe for Danmark
Philip Søndergaard fra Brøndby IF har været med det danske U/16-landshold i Portugal, hvor det blev til to startpladser og spilletid i alle tre kampe for stopperen.

Philip Søndergaard er til daglig stopper på U/17-holdet i Brøndby Masterclass, men i de senste dage har stopperen været med det danske U/16-landshold i Portugal. Danmark skulle spille tre kampe, og Søndergaard fik spilletid i dem alle med startplads i de første to.
Første kamp var mod værterne fra Portugal og blev spillet i fredags. Philip Søndergaard startede som nævnt inde i det danske forsvar og fik de første 45 minutter. Efter 1-1 ved pausen endte danskerne med at tabe 2-1.
Portugal kom i front ved Eduardo Fernandes efter kun fem minutters spil, men blot to minutter senere fik Mads Abrahamsen fra OB udlignet. Den stilling hold sig helt frem til dommerens tillægstid i anden halvleg, hvor Afonso Patrao afgjorde opgøret.
Søndag startede Brøndby-stopperen igen inde i det danske midterforsvar mod Belgien og fik denne gang de første 70 minutter, hvor stillingen var 2-2. Belgien endte med at vinde 3-2 efter 1-1 ved pausen.
Første mål var dansk og blev scoret af Malte Heyde fra FCN, inden Lino Decresson udlignede ti monutter før pausen, I anden halvlega første minut bragte Chidozie Obi fra Arsenal igen Danmark i front men henholdsvis Ayman Rabhi i 58. og Richmond Duah i 84. minut sikrede en belgisk sejr.
Danmarks sidste kamp i Portugal blev spillet tirsdag ved middagstid mod Tyrkiet, og denne gang blev det en dansk sejr på hele 4-1 på trods af en tyrkisk føring efter en halv times spil. Denne gang startede Philip Søndergaard ude, men kom på banen i 70. minut.
Det var Ömer Faruk Akyüz, som bragte Tyrkiet i front, hvilket hold til pausen. Tre minutter inde i anden halvleg scorede Mathias Bang fra AGF og to minutter senere Lyngby BK\\\\\\'s Aksel Jørgensen. Lasse Abildgaard fra Silkeborg IF scorede på straffe i 66. minut, inden FCK\\\\\\'s Roberto Risnæs i 80. minut gjorde det til 4-1.