
Teis Markfoged
U/16-landshold: Brøndby-duo med i sikker dansk sejr
Philip Søndergaard og André Escobar fra Brøndby IF var tirsdag eftermiddag med til at sikre det danske U/16-landshold en sejr på 3-1 over Skotland.

Det danske U/16-landshold er i disse dage draget sydpå til det cypriotiske for at deltage i en fire nationers turnering - en såkaldt UEFA Development Tournament. De øvrige hold er England og Skotland samt værterne fra Cypern.
Tirsdag eftermiddag skulle Danmark op imod skotterne, og ud af den rød/hvide trups to Brøndby-spillere startede Philip Søndergaard (billedet) inde som anfører i det centrale forsvar, mens André Escobar tog plads på bænken.
Efter en times spil kom Escobar på banen, mens Søndergaard gik ud syv minutter senere. På det tidpunkt førte Danmark me 3-0 på mål af Malte Heyde fra FCN, Nicolaj Tornvig fra FCM og FCK's Roberto Risnæs.
Blot fem minutter efter, at Brøndby-stopperen havde forladt banen, fik Skotland tilkendt et straffe, som de omsatte til slutresultatet 3-1. I turneringens anden kamp vandt England med 3-0 over Cypern.
Danmark spiller igen torsdag kl. 10:00 dansk tid, hvor Cypern er modstander.
https://www.facebook.com/Landsholdsfodbold.herreungdom/posts/634311862033844/