3POINT
Jacob Ambæk

Privat

Nyheder22. sep. 2023

U/16-landshold: Ambæk, Al-Najar og Larsen i dansk turneringssejr

Jacob Ambæk fik fuld spilletid, mens Ali Al-Najar og Sander Larsen fik en halvleg hver, da det danske U/16-landshold vandt 4-2 over Belgien. Det betød, at de tre Brøndby-drenge var medvirkende til, at Danmark vandt fire nationers turneringen i det belgiske.

3point person
Steen Sørensen22. sep. 2023

Efter først et snævert nederlag mod Tyrkiet og siden en sejr på 2-0 over Portugal, skulle det danske U/16-landshold torsdag møde værterne ved en fire nationers turnering i Belgien. Resultaterne havde maget det således, at det samtidig var en slags finale om den endelige førsteplads.

Med en sejr ville Danmark vinde turneringen, mens begge de andre udfald ville sende triumfen til Belgien. Efter en fremragende indsats - ikke mindst i de sidste 40 minutter - vandt Danmark 4-2 efter 2-0 ved pausen. Pauseresultatet var ikke helt retvisende.

For Danmark scorede FCK's Tristan Panduro til 1-0, Julius Lucena fra Esbjerg fB til,både 2-0 og 3-0 og endelig FCK's Oskar Fenger til 4-1. De belgiske mål blev begge sat ind af Stan Naert fra Club Brugge - det sidste i dommerens tillægstid.

Med i den danske trup var tre Brøndby-drenge, og de fik alle godt med spilletid i alle tre kampe. I finalen mod Belgien startede Jacob Ambæk inde på top og Ali Al-Najar som 6'er. Ambæk fik samtlige 80 minutter plus det løse, mens Al-Najer gik ud i pausen. I stedet kom klubkammeraten Sander Lasren på banen.

Også torsdag vandt Portugal 4-0 over Tyrkiet, og tog dermed tredjepladsen efter Belgien.

https://www.facebook.com/Landsholdsfodbold.herreungdom/posts/pfbid02zUeHRsnoY78wo6PF3hKJYTc4r5ds8gHF3UDzVeUEHnFMpQBL4jfd6p8n8KLG6Ccgl

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder