U/15-spilleren Mathias Jensen skriver kontrakt med Brøndby
Mathias Jensen fra Brøndbys U/15-hold har skrevet under på sin første kontrakt med klubben. Aftalen løber til udgangen af 2022. FOTO: Mathias Jensens Facebook-p

Mathias Jensen fra Brøndbys U/15-hold har skrevet under på sin første kontrakt med klubben. Aftalen løber til udgangen af 2022. FOTO: Mathias Jensens Facebook-profil Mens der hverken bliver trænet eller spillet kampe i Superligaen eller de danske ungdomsrækker, er der gang i kuglepennen i Brøndby Masterclass. U/15-holdets Mathias Jensen har skrevet under på sin første aftale med Brøndby IF. Kontrakten løber til den 31. december 2022. Mathias Jensen er glad for at have skrevet under med den klub, han har spillet i hele livet. - Det betyder meget for mig at skrive under med Brøndby. Det viser tillid fra klubbens side og Brøndby betyder rigtig meget for mig. Jeg har haft et ønske om at spille på Brøndby Stadion siden jeg var fem år, så det er en drøm, der går i opfyldelse, siger han til 3point.dk. Mathias Jensen er midtbanespiller og beskriver sig selv således: - Lige nu spiller jeg 6'er og 8'er. Som spiller er jeg stille og rolig på bolden, lægger lange afleveringer og er god med begge ben. Jeg er balancen på midtbanen på grund af mit overblik. Derudover er jeg god til at drive bolden og så er jeg en fighter med en kæmpe vindermentalitet. Jeg stopper ikke, før kampen er fløjtet af. Mathias Jensen fortæller, at hans største oplevelse med Brøndby indtil videre var da han og holdkammeraterne blev nummer tre ved en stor hollandsk turnering som U/14. FAKTA: Højde: 169 cm. Vægt: 52 kg. Fødselsdato: 14. april 2005 Favoritben: Højre Position(er): 6'er og 8'er Tidligere klub(ber): Har spillet i Brøndby siden han var 5 år